Ben Hur hyret til at arrangere romersk Formel Firspand Grand Prix i København 4.86/5 (7)

Københavns Kommune hyrer den verdenskendte quadriga-kusk Ben Hur til at arrangere et romersk Formel Firspand væddeløb i København i forbindelse med det planlagte Formel 1 Grand Prix i 2020.

Lyden af rasende Formel 1 motorer, lugten af benzin og brændte dæk får selskab af vrinskende heste, galoperende hove og skramlende vognhjul, når København i 2020 bliver vært for to store internationale væddeløb.

Det er Københavns kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld (Å), der i Københavns Borgerrepræsentation har skaffet flertal for sit forslag om et klassisk romersk Formel Firspand løb i Københavns gader, når København er vært for et Formel 1 Grand Prix i 2020.

Om Formel Firspand løbet siger Niko Grünfeld:

– Formel 1 biler både larmer, bruger benzin og forurener, så det er et helt forkert signal at sende til en klode, som lider under klimaforandringer forårsaget af fossile brændstoffer. Et hestevæddeløb er derimod både bæredygtigt og CO2-neutralt, hvilket er langt bedre, hvis vi skal leve op til vores målsætning om, at København skal være en grøn og bæredygtig by.

Hyrer Ben Hur

Københavns Kommune har hyret den verdensberømte jødisk-romerske Formel Firspandkusk Ben Hur til at arrangere løbet.

På en meget dårlig fjernforbindelse fra det første århundredes Cirkus Maximus i Rom fortæller Ben Hur, at han ser frem til at omdanne København til hippodrom for en dag.

– Det er en opgave, jeg ser frem til, og jeg glæder mig til sammen med Romerrigets bedste quadriga-kuske at afvikle det første Formel Firspand Grand Prix uden for Romerriget, siger Ben Hur.

Men opgaven er ikke uden udfordringer.

Kuskene er ikke vant til store samlede starter i Cirkus Maximus. Ben Hur frygter derfor en voldsom postionskamp og risiko for sammenstød allerede i første sving.

Kulturborgmesteren afviser de verserende rygter om, at VIP-logen indrettes på Christiansborg Slotsplads af hensyn til Alternativets formand Uffe Elbæk, der ønsker at skifte sit grønne tylskørt ud med en romersk toga og give high five til væddeløbskuskene

Vognene plejer heller ikke at pitte under løbene i Cirkus Maximus, forklarer Ben Hur.

– Jeg derfor bedt deltagende qudariga-teams tænke over deres pitstop-strategier, herunder udskiftning af heste, fodring, vanding og skift af hjul samt sikre sig, at de medbringer rigeligt med både tørvejrs- og regnvejrshjul til det omskiftelige danske vejr.

Der er også indledt samarbejde med en række Formel 1 teams om at forbedre de hestetrukne vognes egenskaber. Man vil give dem større downforce ved hjælp af frontvinger samt en slags DRS i form af ekstra piskeslag inden overhalinger.

Mål på Christiansborg Slotsplads

Kulturborgmester Niko Grünfeld fortæller, at Formel Firspand løbet følger den samme rute som formel 1 bilerne, men med enkelte justeringer.

– WOCO ser gerne, at strækningen passerer forbi byens klassicistiske perler som Christiansborgs Slotskirke og Domhuset på Nytorv, inden de kører i mål på Christiansborg Slotsplads, og det har vi lyttet til, siger Niko Grünfeld.

Tom Kristensen, Jan Magnussen og Thorkild Thyrring er alle positive over for at tage plads i hver deres firspand og sige hyp, hyp

Kulturborgmesteren afviser de verserende rygter om, at VIP-logen indrettes på Christiansborg Slotsplads af hensyn til Alternativets formand Uffe Elbæk, der ønsker at skifte sit grønne tylskørt ud med en romersk toga og give high five til væddeløbskuskene.

Han bekræfter til gengæld forlydender om, at der er indledt forhandlinger med en række kendte danske racerkørere. Tom Kristensen, Jan Magnussen og Thorkild Thyrring er alle positive over for at tage plads i hver deres firspand og sige hyp, hyp.

Foto: Ben Hur i sin seneste Grand Prix triumf på hippodromen i Konstantinopel.

Vurder denne artikel

Be the first to comment on "Ben Hur hyret til at arrangere romersk Formel Firspand Grand Prix i København"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*