Skjult reklame i børnevers og folkeeventyr skal standes 4.86/5 (7)

Nogle af de allermest udbredte bøger, historier og vers for børn flyder over med skjulte reklamebudskaber. En ny forening vil sætte stop for denne udvikling.

Fru Anna Lembcke er næstformand i den nystiftede forening Avertissementsfrit Barnekammer. Vi møder hende over en kop the, den gode sorte fra Dansk Ostindisk Kompagni, på Nimb, for at få en snak om det hidtil upåagtede, men desværre stigende, fænomen.

Et nærmere eftersyn har vist, at børneværelsets største kendisser nærmest svømmer i reklamer.

Man ser for sig vidskræmte børn, der med iskold rædsel malet i ansigtet, trygler barnepiger og mødre om i det mindste at købe Lefesse nye bouillon terning

Fra sin broderede H. J. Cave taske fremdrager fru Lembcke en lille grøn Fields, Osgood and Co, Boston notesbog, som hun har fyldt med eksempler:

– Ét af de allerværste eksempler er dette afsnit fra et vers, som næsten alle børn kan citere: “Den femte dag, vor Mads var død, fordi han ingen suppe nød”.

Vareanbringelse påvirker børn

Fru Lembcke ryster energisk på hovedet, så hatten, fra Nelson Knittinq Company, Rockford, med de hvide strudsefjer duver faretruende, og slår notesbogen ned i bordet, før hun oprørt fortsætter:

– Børn kan jo ikke skelne. Og når voldsomme, billeddannende vers af denne type læses op af en person, de har tillid til, endog lige før sengetid, så skal det jo gå galt. De små vil tro, at de eller deres familie dør, hvis de ikke spiser suppe. Man ser for sig vidskræmte børn, der med iskold rædsel malet i ansigtet, trygler barnepiger og mødre om i det mindste at købe Lefesse nye bouillon terning. Det er en helt urimelig, gedulgt reklame, som den internationale suppeindustri uden tvivl står bag.

Eller hvad med “Den standhaftige tinsoldat”? Vil nogen virkelig bilde os ind, at hr. Andersen ikke har kunnet lande en pæn aftale med tinstøberne

Fru Lembcke har også ubehagelige eksempler fra eventyrbranchen og gør opmærksom på en helt ny tendens, som hun kalder vareanbringelse. Her placerer forfatteren produkter, der på en tilsyneladende naturlig måde, glider ind i handlingen.

Brødrene Grimm betoner for eksempel, hvordan hovedpersonen i én historie bærer en rød hætte og i et andet tilfælde er varen et højt specialiseret levnedsmiddelprodukt i form af et pandekagehus.

H.C. Andersen i ledtog med skomagere

Det er imidlertid ikke kun indholdet i udenlandske børnebøger som Grimm eller Den Store Bastian, der har været under granskning. Også børnelitteraturens danske stjerner kan havne på den sorte liste, forklarer fru Lembcke:

– Et af de danske eksempler er H.C. Andersens eventyr. Her fremhæves også hele tiden ting, som børn selvfølgelig vil ønske at få.  Er skomagerlauget måske helt uden andel i navngivelsen af Lykkens galocher? Næppe, og her må man betænke, at skomagergerningen endda er et erhverv, som forfatteren har personlige forbindelser til. Eller hvad med Den standhaftige tinsoldat? Vil nogen virkelig bilde os ind, at hr. Andersen ikke har kunnet lande en pæn aftale med tinstøberne? spørger fru Lembcke retorisk.

Foreningen Avertissementsfrit Barnekammer, der for øvrigt ligger lige over for Kongens Bryghus, har på sin nylige generalforsamling vedtaget et forslag, som skal komme problemet til livs.

Fremover skal alle børnebøger forsynes med en disclaimer, som forældre har pligt til at recitere, inden de oplæser eventyr eller vers for de små og ubefæstede sjæle.

Som næste skridt sender Foreningen en deputation til såvel Kongen som Rigsdagen.