Sømand overlever møde med Midgårdsormen i Lokes Næse Sø 4.75/5 (16)

Sømand mødte Midgårdsormen en sen nattetime i Lokes Næse Sø i Skotland. Den lokale thegn slår det hen som beruset sømandssnak på linje med hvide bjørne i Grønland og befjerede skrællinger i Vinland.

– Ved Thors hammer! Det var Midgårdsormen. Jeg så den selv med mine helt egne øjne! Den var så lang som 100 af kongens snekker, tykkere end 10 hvaler tilsammen og med tænder større end nogen Jomsviking er høj. Den prustede som en brunstig vildorne i tordenvejr, og lige pludselig skreg den højere, end Heimdals horn gjalder. Så forsvandt den ned i dybet uden at gøre mig noget! Det tog et helt timeglas før søens vand igen havde lukket hullet efter den, og min båd blev nær suget ned!

Således lyder den sandfærdige beretning fra en rystet, men fattet sømand, Thorfinn Jollefarer.

– Det er ganske rigtigt, jeg så det selv med de her øjne, siger han og peger på sine øjne.

Det næsten skæbnesvangre møde med Midgårdsormen fandt sted på den lange og dybe Lokes Næse Sø i Skotternes Land sent på natten seneste Frejas dag. Thorfinn Jollefarer var på vej hjem alene efter en aften i gode frænders selskab.

Jeg kender de der søfolk. De er glade for at hæve hornet, og det får dem til at fable løs om varme springvand på Island, hvide bjørne på Grønland og skrællinger med fjer i Vinland

Gennem generationer har djærve kvinder og brave mænd set Midgårdsormen i Lokes Næse Sø i denne øde egn af Skotternes land. Sagn vil vide, at ormen har slugt mangt en skude. Men det er første gang, nogen har været så tæt på Midgårdsormen og levet videre til at fortælle om det.

Nok bare en  fed ål

Egnens thegn, Gylfi McMistrosson, har hørt Thorfinn Jollefarers beretning og tager den med et gran salt. Ifølge thegnen fortæller søfolk de mest utrolige  historier om Midgårdsormen. Den bliver næsten altid set en sen nattetime af søfarere, som har fået et horn mjød for meget.

– Jeg kender de der søfolk. De er glade for at hæve hornet, og det får dem til at fable løs om varme springvand på Island, hvide bjørne på Grønland og skrællinger med fjer i Vinland, men det er ved Odins ravne nok snarere dem selv, som har en fjer på, siger Gylfi McMistrosson.

Thorfinn Jollefarer søger nu gudernes hjælp. Ved næste blot påkalder han Thor og inviterer ham på fisketur

Han mener, der er en naturlig forklaring.

– Mon ikke han i sin mjødtåge har raget sin ene åre ind under en stor, fredelig blankål, som han så har vippet og givet en ordentlig flyvetur hen over båden, forklarer thegnen.

Han har tænkt sig at henlægge sagen, som hurtigt bliver glemt igen.

Søger hjælp hos Thor

Thorfinn Jollefarer vedgår, at han havde tømt en kande mjød eller to hin Frejasaften, men han mener nu godt, at han kan kende forskel på Midgårdsormen og en ål.

– Så vindøjet er jeg ikke. Jeg har stanget mange ål i min tid og har aldrig hørt dem sige en lyd, siger han.

Thorfinn Jollefarer søger nu gudernes hjælp. Ved næste blot påkalder han Thor og inviterer ham på fisketur.

– Vi sejler ud i min jolle, bruger ankeret som krog og et oksehoved som madding. Når den bider på, stemmer Thor fødderne mod skibssiden, haler det forbandede bæst i land og flækker skallen på den med sin hammer, siger Thorfinn Jollefarer.

– Og mon ikke det også lukker kæften på thegnen, slutter jolleskipperen, inden han farer videre ned på gæstgiveriet for at dele sine planer over en en kande mjød med Lokes Næse Søens andre søfarere og pramdragere.

Tegning: Mester Ictum