Regeringen gennemfører historisk oprustning for at imødekomme NATO’s to procent-krav 4.55/5 (20)

Hammershus og Dybbølskanserne genbefæstes. Skibene på Vikingeskibsmuseet gøres kampklare, og Krigsmuseets våbensamling doneres til forsvaret for at opfylde USA’s krav om, at Danmark bruger to procent af BNP på forsvar.

En video var ikke nok til at overbevise USA’s præsident Donald Trump om Danmarks forsvarsvilje. Det erkender forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V). Han har derfor sammen med  en gammel kollega, Krigsminister Tscherning, udarbejdet en række tiltag, som han præsenterer på NATO-topmødet i Bruxelles på onsdag. Det skal vise, at Danmark er klar til at anvende to procent af BNP om året på forsvar.

– Det var ellers sådan en flot video, synes jeg, men det var åbenbart ikke tilstrækkeligt, så derfor er regeringen klar med et nyt udspil, siger Claus Hjorth Frederiksen.

Det indebærer, at skanserne ved Dybbøl og Vestvolden genbefæstes sammen med en række skanser fra Englandskrigene, mens Hammershus får en overhaling, og Harald Blåtands ringborge indrettes til kaserner.

Vi forhandler med den britiske regering om tilbagelevering af flåden, men det kan godt have lange udsigter, fordi briterne selv skal bruge orlogsskibene efter Brexit

Derudover rydder forsvaret Krigsmuseet i København for alt fra piker og kårder over kyradser og sovsekander til bronzekanoner og flintmusketter.

– Krigsmuseet er jo fyldt med gammelt ragelse, som alligevel skal kasseres, og det er jo ikke gamle forladere alt sammen, så det kan forsvaret sagtens have glæde af, siger Claus Hjorth Frederiksen, som også forhandler med Nationalmuseet om at overtage overskydende stenøkser.

Han lover desuden større krudthorn, flottere faner og mere Nutella i feltrationerne til de danske Jenser.

Forhandler med briterne om flåden

Claus Hjorth Frederiksen og regeringen vil desuden sætte Fregatten Jylland i drift igen sammen med Vikingeskibsmuseets udstillede skibe. De skal blot have en klat tjære og lappet sejlene, så er de så gode som nye.

Ud over det frigiver ministeren også flådeegene, som blev plantet efter, at England tog den danske flåde i 1807.

– Vi forhandler med den britiske regering om tilbagelevering af flåden, men det kan godt have lange udsigter, fordi briterne selv skal bruge orlogsskibene efter Brexit. Derfor er det vigtigt, at Danmark har en langsigtet flådestrategi, og her er egetræerne altafgørende, siger Claus Hjorth Frederiksen.

Også flyvevåbnet kan set frem til øgede ressourcer. Der er et revolutionerende nyt kampfly på vej fra flypioneren Jacob Ellehammer. Det skal erstatte forsvarets eskadriller af Sopwith Camel og Fokker triplan, som er forældede. Og i Tønder skal de forberede sig på, at den forfaldne Zeppeliner-base igen gøres klar til aktiv indsats, hvis fjenden truer.

Det er oplagt at tage Sælen og Narhvalen ud af mølposen og placere dem på Vikingeskibsmuseet, som jo konstant er oversvømmet og derfor er den perfekte ubådsbase

Og fjenden truer i høj grad, hvis man spørger Claus Hjorth Frederiksen, som med det nye udspil når målet om de to procent. Han er sikker på, at Danmark høster anerkendelse, når han møder sine ministerkollegaer under NATO-topmødet.

Gør Vikingeskibsmuseet til ubådsbase

Der er dog ikke den store anerkendelse fra oppositionen. Socialdemokraternes forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen sabler udspillet ned.

– Det er simpelthen alt for uambitiøst at holde ubådene ude af forsvarsligningen. Det er oplagt at tage Sælen og Narhvalen ud af mølposen og placere dem på Vikingeskibsmuseet, som jo konstant er oversvømmet og derfor er den perfekte ubådsbase, siger Henrik Dam Kristensen.

Alternativets forsvarsordfører Rasmus Nordqvist kritiserer udspillet for at mangle bæredygtighed.

– Det er jo godt at genbruge, men det kan gøres meget bedre. På bunden af de danske farvande ligger utallige krigsskibe og ubåde fra begge verdenskrige, som kan hæves og sættes i stand, siger Rasmus Nordqvist. Han foreslår også, at der oprettes slagkraftige cykelenheder ledet af erfarne officerer som Pilou Asbæk, der har kæmpet i flere danske krige.

Valdemar Sejr som NATO genralsekretær

Udspillet får til gengæld rosende ord med på vejen fra lektor på Forsvarsakademiet Thomas Fyhr Bøss-Kruth.

– Jeg er sikker på, at de europæiske partnere falder på halen over Danmarks fornemme bidrag. Frankrigs forsvarsminister Jeanne d’Arc taler åbent om, at Danmark allerede bidrager over evne. Hvis regeringen så også gør alvor af at øge sit bidrag til NATO’s mission i Baltikum, så har Danmark fat i den lange ende. Det vil derfor være et utroligt vigtigt signal at sende til NATO og Vladimir Putin, hvis statsministeren spiller Kong Valdemar Sejr på banen som kandidat til posten som NATO’s næste generalsekretær, siger Thomas Fyhr Bøss-Kruth.

Om Danmarks historisk gavmilde bidrag er nok til at overbevise Donald Trump, tør han dog ikke spekulere på.

– Med Donald Trump ved man aldrig. Lixtallet er nok i overkanten, så udspillet kan med fordel præsenteres som en tegneserie, siger Thomas Fyhr Bøss-Kruth.

Foto: Danske soldater hyggesludrer med en tysk soldat under en NATO-øvelse i fjor. Foto: Angus Kirk.

Vurder denne artikel

Be the first to comment on "Regeringen gennemfører historisk oprustning for at imødekomme NATO’s to procent-krav"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*