Semesterstarten indvarsler de unge studenters kamp for at finde billige logis. Risikoen for at komme i kløerne på de såkaldte logi-gedder er stor. Som den skarptandede rovfisk venter de ublu udlejere på at bide sig fast i deres bytte. Satyren afslører forholdene i Regnegade.
De heldige studenter har forældre, som hjælper, eller de kan bo hos familie. Nicolai Kastrup, der er 18 år og én af dette års russer, tilhører den sidste gruppe. Sammen med brødrene Christopher og Frederik bor han i en lille 5-sals lejlighed på hjørnet af Vestergade og Vestervold.
Nicolai forklarer, at pengene er små, men da brødrene nu begge er blevet kandidater – henholdsvis teolog og jurist – går det. Men der er ikke råd til ekstravagancer, for eksempel tilbringes ferierne hos de to ældre brødres kommende svigerfar, der er præst i Nøddebo.
Selv har Nicolai studiejob på en pigeskole og bidrager med 12 kroner om måneden. Men flere af hans kammerater har været mindre heldige, og han overlader os et par af de adresser, som cirkulerer blandt de unge.
Lokums-logi
Med Nicolais liste over studenterlogis, sætter Satyren kursen mod en ejendom i kvarteret ved Store Regnegade. Angiveligt er det her, at én af de værste udlejere holder til. Vi finder adressen, et gråligt hus med flere etager, og går ind gennem en nusset port, hvor kalken hænger i flager på begge sider.
Man vænner sig hurtigt til, at luften kan opleves en smule tung. Der kan være en vis gæring i tønden, men dét er til gengæld meget værd til vinter, da det også luner
Der går ikke lang tid, før en midaldrende, fedladen herre kommer ud fra forhuset. Han skrår hen over gården med forbløffende fart, iført en broget slåbrok der bølger om hans imponerende korpus. Han er tydeligvis blevet forstyrret i frokosten, for servietten hænger stadig fra flippen, og det tynde hår prydes af en rød fez. Han præsenterer sig som Svend Svendsen Raahus.
Satyrens udsendte forklarer, at vi søger et studenterlogi, som skulle være at få til leje på adressen. Raahus nikker og forklarer, at det er ganske korrekt, prisen er 10 kroner om måneden. Om vi vil se det? Da vi takker ja, piler han tilbage over gården, mod retiraden og åbner med en grandios armbevægelse døren til det ene lokum. Stanken møder os som en mur, væggene er brunplettede og fluerne svirrer, men dét standser ikke Raahus:
– Ja, her er det så. En excellent størrelse og som De kan se, med nem og bekvem adgang til retiraden, fremhæver han og fortsætter sin salgstale:
– Man vænner sig hurtigt til, at luften kan opleves en smule tung. Der kan være en vis gæring i tønden, men dét er til gengæld meget værd til vinter, da det også luner. Det udvikler så at sige en form for naturlig gasvarme, der er inkluderet i prisen. Har man lyst til at orientere sig i arkene fra “Adresseavisen” inden brug, koster det heller ikke ekstra. Desuden udlejer jeg kun det ene af lokummerne i år. Så den heldige lejer vil kun sjældent blive forstyrret, fordi ejendommens beboere primært vil benytte det andet. Her får man stort set hele lokummet for sig selv – for kun 10 kroner!
Da vi forsigtigt påpeger, at man vil være nødt til at sidde op og sove, nikker Raahus ivrigt:
– Ja, bestemt! Det er skam ikke ligesom i det gamle Pjaltenborg, hvor folk hang i et reb og sov. Men De havde måske tænkt Dem noget andet? Til en lidt højere pris, fritter han og plirrer ivrigt med sine små tætsiddende øjne.
Køkkenhylder og vandgrød
Da vi antyder, at en dyrere løsning kunne være en mulighed, bliver Raahus ivrig. Dét kan nemt klares, for han kan også tilbyde et pensionatslogi. Men så må vi følge med op i baghuset, til madam Pedersen, der står for denne del af udlejningsvirksomheden. Vi forcerer en snavset trappe med vakkelvornt gelænder. På første sal banker Raahus på til højre. Malingen skaller og træet ser frønnet ud, men der står “Peersens pensonat” på dørskiltet.
Der er tre udmærkede sidde-logipladser i madammens tidligere fadebur til 12 kroner om måneden, og én i gruekedlen, der står i vaskekælderen
Madam Pedersen lukker op, mens hun glatter hår og forklæde, inden hun vredladent beder ‘herskaberne’ følge med. Hun vimser ud i køkkenet, hvor en stor grydefuld tynd vandgrød bobler på komfuret. En fed spyflue forsøger at gøre sig fri af den klistrede, varme masse, men for sent. Et hurtigt tag med madammens skorpede grydeske rører den ned i grøden. Potter, pander og andet husgeråd er stablet på køkkenbordet, som er omhængt med et blåmønstret gardin. Stadig med skeen i hånden, trækker madam Pedersen gardinet fra, og afslører to sovepladser, den ene på en hylde og den anden på gulvet.
– Uden skabsvæg og låger kan der være to her og man får også mad! siger hun vrissent og nikker over mod grødgryden.
Raahus afbryder hende:
– Ja, man må sige, at her ligger lejeren virkeligt bekvemt i dét, der hundrede procent svarer til køkkenbordets fulde længde. Et liebhaverlogi! Hylden er forstærket med ægte jernsøm og den behagelige varme fra komfuret inkluderes i prisen. Lejen her er 17 kroner om måneden. Naturligvis med mulighed for tilkøb: Måske en pude, der muligvis stammer fra et direktørhjem? Eller et tæppe, næsten uden lapper? Begge dele er garanteret fri for lus. Kun tre kroner om måneden pr. styk – eller fem kroner, hvis De vælger det som et samlet sæt.
Logi-gedde truer Satyren
Eftersom vi ikke straks takker ja, frygter Raahus øjensynligt, at han har strammet prisen for meget, og tilbyder først én, så to kroners nedslag. Derefter begynder han at remse de andre muligheder op: Der er tre udmærkede sidde-logipladser i madammens tidligere fadebur til 12 kroner om måneden, og én i gruekedlen, der står i vaskekælderen. Her må man påregne en smule fugt i forbindelse med de ugentlige vaskedage, men til gengæld giver det, som Raahus udtrykker det, en mulighed for soignering, som der ikke skal betales ekstra for.
Da ingen af disse tilbud vækker interesse, skifter den ellers så vennesæle herre komplet sind. Fulgt af beskyldninger om at snuse for konkurrerende udlejere, bliver Satyren ganske enkelt smidt ud og ned ad trappen. Da et par af ballustrene i det mørnede gelænder knækker, råber en rasende Raahus, at vi vil modtage erstatningskrav, hvis han ellers kan finde os.
Satyren har på anmodning overdraget materiale og oplysninger om ulovlige forhold beskrevet i artiklen til assessor Herman Tingstud Grundigsen fra Landsover- samt Hof- og Stadsretten i København.
Illustration Wikimedia Commons
Be the first to comment on "Satyren afslører logi-gedderne i Regnegade"