På en boplads i Ertebølle raser stenalderjægere over kommunens krav om affaldssortering. Fremover skal østersskaller, knogler og knuste lerkar separeres. Arkæologer er bekymrede.
En ram lugt af fordærvet fisk og rådne østers hænger over den lille boplads i Ertebølle. Stanken kommer fra en affaldsdynge, der strækker sig som et langt hvidt bånd mellem skovbrynet og Limfjordens bred så langt øjet rækker.
Millioner af østersskaller skinner hvidt og blænder øjet i den milde efterårssol. Dunsten er kvalmende, men det synes ikke at genere den lille gruppe skindklædte mennesker, der i en sky af fluer har travlt med dagens gøremål.
En mand ligger på knæ på et hvidt tæppe af østersskaller og hugger flint. Ved siden af sidder en anden mand på kanten af en stammebåd i færd med at glatte en paddelåre. Lidt derfra står to drenge og øver sig i at skyde med bue og pil, og en gruppe kvinder passer et lerkar med fiskesuppe på et bål. De hilser med et smil to jægere og deres hunde, der netop nu træder ind på bopladsen bærende på et vildsvin.
Slut med at skide i skoven
Bortset den ramme odeur synes idyllen komplet. Men under overfladen lurer oprøret. Vreden er stor over Limfjord Kommunes krav om, at jægerne fremover skal sortere deres affald og tilmelde sig kommunens renovationsordning.
– Hvad i Det Store Havdyrs pels har de tænkt sig? Nu må vi ikke skide i skoven og smide vores affald, hvor vi vil, som vi har gjort, siden Den Store Østersmoder skabte fjordene og skoven og fiskene og dyrene, siger flinthuggeren.
Vi æder hver især flere østers om dagen end, der er stjerner på himmelen, og så får vi en grøn spand, så lille, at et barn ikke kan være i den, raser Hjort
I vrede kyler han en ophugget flintblok ud i vandet, hvor den lander med et plask tæt ved en fisker, som står klar med sit hævede fiskespyd.
Flinthuggeren hedder Hjort. Han er talsmand for bopladsen og ryster på hovedet ad kommunens påbud.
Han forklarer, at de skal sortere skaller og knogler for sig. De skal separere affaldet fra flinthugning fra knuste lerkar. Gevirer skal holdes adskilt fra skindrester, mens huggespåner fra stammebådene skal sorteres som brændbart sammen med nøddeskaller, der ikke må blandes sammen med siv og kasserede bregner fra hytterne. Det skal i stedet komposteres, men ikke sammen med bær og kødrester.
Hjort er heller ikke tilfreds med de lovede affaldsbeholderes størrelse.
– Vi æder hver især flere østers om dagen end, der er stjerner på himmelen, og så får vi en grøn spand, så lille, at et barn ikke kan være i den, raser Hjort, mens han og bofællerne slubrer endnu en østers og smider skallene over ryggen.
Kommunen fastholder krav
På Recycle for Life, som er kommunens affaldscenter i Farsø, byder en storsmilende John Reno Vasion velkommen. Han er udvalgsformand for Teknik og Miljø i Limfjord Kommune og i færd med forberedelserne til Fredags affaldsbar med DJ og kompostaktiviteter.
Det er en trussel mod vores traditionelle livsform og en sag for FN. Som oprindeligt folk har vi altså rettigheder, og dem vil vi kæmpe for
Han er uforstående over for jægernes vrede.
– Deres ildelugtende køkkenmødding er uhygiejnisk, og den skæmmer naturen. Hvis vi vil bevare en smuk natur og et rent miljø, er det vigtigt, at alle sorterer deres affald, siger John Reno Vasion.
Han tilføjer, at påbuddet for Ertebøllejægerne først implementeres i 2022.
– Det tager tid at få en afhentningsordning op at køre helt derude. Vi skal først rydde skoven, og anlægge en asfalteret vej, så kommunens affalds- og miljølastbiler kan komme frem. Der skal kloakeres og etableres et indhegnet affaldsområde til affaldscontainerne, ligesom der skal skiltes, etableres gadebelysning og opføres et depot til brug for snebekæmpelse, siger John Reno Vassion og tilføjer:
– Det er os magtpåliggende at passe på vores smukke natur.
Medfører arbejdsløse arkæologer
Stenalderjægerne har ikke tænkt sig at give op.
– Det er en trussel mod vores traditionelle livsform og en sag for FN. Som oprindeligt folk har vi altså rettigheder, og dem vil vi kæmpe for, siger Hjort. Hans stammefrænder nikker indædt og bifaldende, mens de vifter fluer væk fra ansigterne.
Og muligvis er der hjælp på vej fra uventet side. Forbundet af Danske Stenalderarkæologer er bekymrede over udsigten til, at et arkæologisk kildemateriale forsvinder.
– Det er en katastrofe for dansk stenalderforskning. Hvis alt affald fjernes er der ikke længere noget at udgrave, og lykkes det os at få adgang til deres affaldsdeponeringer, vil de spredningsmønstre vi studerer være totalt opløst, udtaler forbundsformand Steen Flindt og advarer om, at det i længden kan medføre flere arbejdsløse arkæologer.
På bopladsen går beboerne videre med deres gøremål. Fiskeren har bevæget sig op på land; et bundt ål hænger og spræller fra hans lændeklæde. Hjort hugger videre på sin knold, mens flintafslag flyver omkring ham og blander sig med østersskaller og træspånerne fra åresnitteren. De to mænd ser på hinanden og udstøder et dybt suk.
Be the first to comment on "Stenalderjægere raser over påbud om affaldssortering"