Med en serie komedier om intrigerne i købstaden Krydsbæk og to klædehandleres rivalisering vil Ludvig Holberg forny dansk drama, men teatre afviser stykkerne.
Dansk drama er stivnet. Det mener scenekunstens grand old man Ludvig Holberg. Han agter at forny genren med et helt nyt koncept: komedieserien, som skal fylde de halvtomme københavnske teatre, genoplive komedien og gøre den til folkeeje.
Men ingen teaterdirektører tror på idéen, og det ærgrer Ludvig Holberg. Det lader han os vide, mens han tager imod Satyrens teaterconnaisseur i sin bolig på Tersløsegård uden for Sorø.
En jysk rejsende i drejl og vadmel kommer til Krydsbæk, hvor han opsøger byens førende klædehandler ud i fine franske silkeklæder og krinoliner
Mens tjeneren skænker te i de sarte chinesiske porcelænskopper, tager den gamle komediedigter en pris snus og begynder beretningen om sit banebrydende koncept.
Han forklarer, at en komedieserie består af en række sammenhængende skuespil, hvor handlingen udspiller sig og udvikler sig over flere stykker, der opføres efter hinanden over en hel teatersæson.
Bondesnu grisehandler og hysterisk madam
Om handlingen fortæller dramadigteren, at den udspiller sig i den lille købstad Krydsbæk i begyndelsen af århundredet under Den Store Nordiske Krig.
– En jysk rejsende i drejl og vadmel kommer til Krydsbæk, hvor han opsøger byens førende klædehandler ud i fine franske silkeklæder og krinoliner. Han afviser at forhandle den nytilkomnes tarvelige stoffer. Den rejsende slår sig ned i Krydsbæk og åbner egen klædehandel. Selv om den lokale bankier ikke vil låne jyden de fornødne rigsdalere til at etablere gesjæft, formår han at drive konkurrenten til konkurs takket være pekuniær assistance fra en bondesnu grisehandler, forklarer Holberg og tilføjer, at svensken såmænd også når at besætte Krydsbæk.
Han fortsætter med at beskrive persongalleriet.
– Som en amuserende effekt møder vi en enkefrue og hendes ugifte datter. Pebermøen ender med at gifte sig under sin stand med en knarvorren kanalje af degn, der som en anden Jeronimus skælder og smælder, griner Holberg, så pudderet står i en sky fra alongeparykken på dramatikerens hoved.
Det skaber forviklinger, når honette borgere fortørnes over simple mænds stræben og ser deres flid belønnes
Han forklarer videre, at teatergængerne også møder den rapmundede tjenestepige i bankierens hus. Hun kommenterer ivrigt husets frue, der lider af nervøst sind og snuser lugtesalt som en pramdrager snustobak. Tjenestepigen gifter sig med en drager på Postgården, der som en anden politisk kandestøber sværmer om revolutionære oplysningstanker.
Ingen vil se skidt komme til ære
Holberg uddyber seriens moraler.
– Det er en sædeskildring om storhed og fald og den hedebondefødte klædehandlers opstigen. Det skaber forviklinger, når honette borgere fortørnes over simple mænds stræben og ser deres flid belønnes, fortæller han.
Han er overbevist om, at den fortløbende handling vil lokke folk i teatret. De københavnske teaterdirektører bør flokkes om at sikre sig premieren på skuespillene, mener han.
Men det gør de ikke. De teaterdirektører, Satyren har talt med, afviser idéen som galimatias.
– Det er da en aldeles dårsk tanke. Landluften har vist tæret på den gode Holbergs fornuft, hvis han tror, at kongerigets teatergængere vil følge med i simple provinsboers liv og se skidt komme til ære i en serie komedier, siger direktør for Hofteatret Jochum Thygesen, som spørger retorisk:
– Hvad hvis nogen går glip af et afsnit og taber tråden? Så skal stykkerne genopføres. Nej, det bliver aldrig til noget, hverken nu eller i fremtiden.
Foto: Privatfoto
Be the first to comment on "Holberg digter komedieserie om klædehandlers opstigen i dansk købstad"