Den muntre jurist og adelsmand, Enevold Brandt, har mødt voldsom kritik i de seneste dage. Brandt, der er ansvarlig for hoffets forlystelser, har brugt adskillige tusinde rigsdalere på moderne møbler.
Det er et svimlende beløb – cirka 130.000 rigsdalere – som er gået til indretningen af den unge hofmands kontor i Kancelliets røde bygning på Slotsholmen i København. Efter nogen tids tøven har Enevold Brandt valgt at stille op til et interview og besvare Satyrens spørgsmål.
Der er brugt over 100.000 rigsdalere, så opgaven burde være sendt i udbud. Kendte og dygtige arkitekter som C.F. Harsdorff eller C. J. Zuber kunne have budt på den. Hvorfor blev indretningen givet til den helt ukendte Amalie Sophie Holstein?
– Jeg må på det bestemteste beklage, hvis der er procedurer som ikke er blevet overholdt. Men det er blevet langt hurtigere og dermed billigere på denne facon. Grevinde Holstein er en god bekendt af mig og min nære ven, doktor Struensee. Hun tilhører desuden den kreds af oplyste mennesker, som vi og Dronningen omgiver os med. Grevinden og jeg har en dyb forståelse, som gør, at hun véd, hvad mit arbejde kræver, og hun kender min smag. Hun har en formidabel stilsans, som i øvrigt er langt større end hendes evner i kortspil.
Sammen med en skriver var jeg faktisk oppe at lede på Kancelliets loft for at se, om der skulle være noget, der duede. Men de møbler, vi fandt dér var ærligt talt gamle, umoderne og helt barokke
Der må have været møbler på kontoret før. Hvorfor kunne de ikke anvendes, og hvorfor var der ikke borde og stole andre steder i Kancelliet, som var brugbare?
– Jo, der var møbler i kontoret, men skrivebordet var lavet af blankpoleret nøddetræ. Det kan jeg ikke arbejde ved. Det skaber irriterende lyde, når man flytter sit blækhus, og det kraftige genskin fra den polerede plade bryder min koncentration. Jeg har brug for et bord med læderindlæg og lækker, moderne intarsia. Sammen med en skriver var jeg faktisk oppe at lede på Kancelliets loft for at se, om der skulle være noget, der duede. Men de møbler, vi fandt dér, var ærligt talt gamle, umoderne og helt barokke.
Men hvorfor indkøbe en chaiselong, teborde med kinesiske kakler og porcelæns kopper? Hvad skal det bruges til på et kontor?
-Der var ingen chaiselonger, jeg kunne få, så derfor blev jeg nødt til at købe én. Den har blåt betræk i mat silke, og er virkeligt behagelig. Som Maitre de Plaisir, er jeg jo ansvarlig for hoffets fritid og fornøjelser. Det omfatter blandt andet det franske hofteater, kunstkammeret, billedgalleriet, hofkapellet og teatret. Så det er meget krævende alt sammen, og derfor har jeg brug for at hvile mig lidt i løbet af dagen. Jeg vil også gerne kunne ligge og spille på min fløjte. Det udvider og stimulerer mit kreative potentiale, så det kan jeg faktisk slet ikke undvære. Tebordene og kopperne bruger jeg til møder. Dette her er jo ikke bare mit, men alle de fritænkende og oplystes kontor. Hvis vi skal kunne udvikle noget nyt og helt anderledes, hvordan skulle vi så kunne gøre det helt uden frie, farverige rammer, the og chokolade?
Er forundringen over det store beløb forståelig, og vil det få konsekvenser?
– Jeg burde måske have brugt mindre. Men jeg mente, at det er nødvendigt for at jeg kan få dén inspiration, som skaber overdådige fornøjelser, intet hof har set før. Det er der brug for. Konsekvenser tror jeg ikke der bliver noget af, for mig kan man ikke være vred på ret længe ad gangen. Det er da heller ikke noget, man bliver lagt på hjul og stejle for.
Illustration: Maleri af Peter Cramer, Wikipedia
Be the first to comment on "Forlystelsesminister Enevold Brandt i modvind for dyre kontormøbler"