Svensken skal holde sig fra at køre Vort postvæsen i sænk 4.69/5 (16)

Riget fattes bestandig penge, og i en sådan kattepine bør man intet betro Rigets ærkefjender. Mere end 854 millioner er nu formøblet efterdi postforretningerne er overladt svenskens selskab PostNord.

Hvilken ælde og erfaring har de svenske udi postvæsen, må man spørge? End et lidet barn burde have vidst, at dette alene ville blive til ulykke for Riget. Da vi i sin tid modtog dén nyhed, at svensken fremover skulle betjene Vort postvæsen, roterede Vi i Vores kiste, så det kunne mærkes i hele Roskilde Domkirke. Med overmåde ret, skulle det vise sig. Stort set alt er gået så galt, at end ikke jeg selv kunne have forkludret det bedre.

Én ting, må man dog lade svensken: at befordringstiderne stort set er uændrede siden Vor tid. Det lykkes for dem at frembringe breve fra den en ende af landet til den anden på kun seks dage. Men denne hast gør det så meget mere uforståeligt, at postkassen runger af tomhed. 854 millioner – Vi vover end ikke at opgøre, hvor mange speciedalere og rosenobler, dette kunne beløbe sig til. Men mon ikke, der nok kunne blive til et par slotte og en lille krig?

Karl den 9. er og bliver en gammel nar, der ikke duer til andet end at sidde og hænge ved kakkelovnen, mens han skælder og smælder. Det må være noget, han har lært af gamle ludere

Da Vi i sin tid, på selveste den højhellige juleaften 1624, opfandt postvæsnet og udstedte Vor Forordning om Post-Budde, var det Vort ønske at forskaffe undersåtterne en god og sikker befordring af breve og pakker. Vi udnævnte endog en postmester til at overse den ganske entreprise. En ædruelig og flittig mand, som hele to timer hver dag var beskæftiget med postens forretninger på Vor børs i København. Vi oprettede ni gode ruter, ad hvilke breve og pakker rejste ud over det ganske land – mod Hamborg, og mod alle egne af Vort rige. Herunder også Halland, ét af de landskaber, som beklageligvis er sat under midlertidig svensk administration.

Så må man jo spørge: havde svensken da post? Nej – først adskillige år efter, og ved at efterabe Vort forbilledlige initiativ, lykkedes det i 1636 de svenske at etablere noget lignende. De har således immer sakket bagefter, og man kan ingenlunde undre sig over, hvorledes det er gået, når man ret kender den svenske konge. Karl den 9. er og bliver en gammel nar, der ikke duer til andet end at sidde og hænge ved kakkelovnen, mens han skælder og smælder. Det må være noget, han har lært af gamle ludere. Han skulle hellere få fat i en læge, der kunne ordne hans hoved, skulle han. Og holde sine fingre fra Vort postvæsen!

Christianus Quartus Rex
Christian den Fjerdes Kapel, 2. række midt for.
Roskilde Domkirke.

Dette debatindlæg er udtryk for Hans Majestæts egen  helt igennem fordrukne udlægning af historien og ikke et udtryk for Satyrens holdning.

Illustration. Fredsrytteren fra Münster, Wikimedia.