Der må være grænser for, selv i dag, hvor længe man skal finde sig i at blive bagtalt. Nu har jeg gennem mere end 500 år været udsat for en tilsvining, der trodser enhver forstand og må lignes ved både pokker og pest.
Så snart én eller anden bindegal dåre udspyer tåbelige og umenneskelige udsagn, så skal det forbindes med mig! Straks nogen vil hænge eller piske folk, bruge tortur eller forfølge dem, der har en anden mening. Ja, så er det mørk middelalder!
End ikke landets statsminister er historiebevidst nok til at unde mig en smule ro. Når et andet land planlægger attentater i Danmark – så kalder han det selvfølgelig straks for ‘middelalderligt’
Nu er jeg tilfældigvis Middelalderen, og jeg kan forsikre Dem om, at jeg ikke er det mindste mørk eller underudviklet.
Hvem åbnede handelsveje til det kinesiske land, så silke såvel som kostbare krydderier kunne flyde ind over Europa? Hvem byggede overdådige katedraler, hvor solen stadig spiller i ruder af farvet glas, og hvem opsatte gyldne altre? Hvem bragte læger og et organiseret lavsvæsen til de store byer? Hvem skabte farverige og guldglimtende bøger i pragtfuld indbinding? Hvem lod minnesangernes stemmer opløfte sig med smukke vers om mod og kærlighed? Det var alt sammen mig: Middelalderen!
Men nej – alt dette er forvist til sidste side i glemmebogen. End ikke landets statsminister er historiebevidst nok til at unde mig en smule ro. Når et andet land planlægger attentater i Danmark – så kalder han det selvfølgelig straks for ‘middelalderligt’.
Nej, atter ser vi Renæssancens falske ansigt stikke frem. Det var nemlig dén – intolerancens og grådighedens tid – der brændte levende mennesker
Dette er en løgn og skvalder, som smedes dagligt, og det er klart som den lyse dag, hvis værk, det er. Misdæderen, som på denne vis har forgjort mit gode navn og rygte, er Renæssancen.
Men hvad har Renæssancen også at prale af, hvis man ser den efter i sømmene? En tid, hvor gudløse mennesker lukker klostrene og sender tusindvis af fattige og syge på gaden. En grisk og begærlig tid, der stræber efter at frembringe guld og ussel mammon. En tid, hvor synder ikke længere kan bortvaskes via skriftestolen, men sætter sig fast på menneskene og tiden, som var det en klistret, stinkende hundelort.
Og hvornår var det forresten, at heksebål og -afbrændinger flammede op? Dét var efter Fjerde Christian (den på mere end én måde enøjede konge) og hans troldfolks-forordning fra 1617. Se nu lige på årstallet igen: sekstenhundredeogsytten. Er det måske mig? Nej, atter ser vi Renæssancens falske ansigt stikke frem. Det var nemlig dén – intolerancens og grådighedens tid – der brændte levende mennesker på sine grumme bål.
Så for fremtiden: hvis nogen handler urimeligt eller rent ad ukristeligt: tøv ikke med at give dén skylden som bør have den. Dén slags er sort Renæssance og skal for evigt kaldes sådan!
Middelalderen
Efter Oldtiden 1
Europa.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens egen helt igennem formørkede fortolkning af historien og ikke et udtryk for Satyrens holdning.
Foto: Bernd Volkmarsen, Pixabay.
jeg hedder mathilde går på arden skole er 11 år og elsker middelalern 🙂 super
Hej Matilde
Middelalderen er også en af de sjoveste perioder i historien. Hold fast i interessen 🙂