Hidtil er den ikke-materielle kulturarv gået fri for de besparelser, der har ramt arkiver, museer og Danmarks Radio. I fremtiden kommer der brugerbetaling på dans omkring juletræet og vers spares væk fra folkeviser.
Det er en ærgerlig kulturminister, som på et pressemøde i Finansministeriet forklarer, at den store, danske immaterielle kulturarv ved en fejl hidtil er gået fri af de besparelser, der har ramt andre dele af kulturlivet.
Der er bestemt muligheder. Det kunne være årskort, der giver ret til at gå om juletræet, male påskeæg eller synge fødselsdagssang
Kulturminister Mette Bock (LA) beklager, og forstår ikke selv, hvordan hele dette område har kunnet gå under radaren. Men nu strammer hun op med en ambitiøs plan, som skal spares 25 procent på området, og der skal introduceres brugerbetaling.
Årskort til juletræsdans
Ministeren fremhæver, at det selvfølgelig er en udfordring, at traditioner ikke umiddelbart har de samme indtjeningsmuligheder som museer, hvor man kan kræve, at folk skal betale for at komme ind og se på tingene.
– Der er bestemt muligheder. Det kunne være årskort, der giver ret til at gå om juletræet, male påskeæg eller synge fødselsdagssang. Der er også traditioner, som har et klart, kommercielt potentiale. For eksempel ringridning, hvor der kan opkræves penge for både deltagere og tilskuere. Desuden er der gode muligheder for entreprenørskab og mersalg, når det gælder øl og pølser. Det kan desuden tiltrække turister, eftersom øl og pølser er noget, især tyskerne er glade for, udtaler ministeren.
Snehvide og de 5,25 dværge
På Dansk Folkemindesamling er overarkivar Hans Ellekrat mere forbeholden. Han frygter, at ikke mindst de såkaldte ‘små genrer’, der blandt andet omfatter rim og gåder, vil lide skade.
Hvis man sparer dele af en gåde væk, kan den blive umulig at gætte, hvilket vil gå ud over brugsværdien lyder argumentet.
Men i eventyr, hvor en konge havde én eneste datter’ bliver det for alvor svært at skære enten kongen eller datteren væk
Fra Kulturministeriet fremhæves det derimod, at en effektivisering vil skabe øget klarhed og koncentration om kernebudskaberne. Men det beroliger ikke fagfolkene.
– Det er nok især eventyrene, der bekymrer mig. I nogle tilfælde vil man godt kunne spare . I AT 709 (Snehvide. red.) kunne antallet af dværge nok reduceres med 25 procent AT 433B (Kong Lindorm, red.) behøver ormen måske heller ikke at skifte ham ni gange, og i AT 410 (Tornerose, red.) kunne sovetiden sagtens sættes ned fra 100 til 50 år. Men der er mange andre sammenhænge, hvor det ikke er muligt. Når det gælder AT 853 (Klods Hans, red.) er det ikke let at skære ned på antallet af brødre, selvom man måske kunne nøjes med to. Men i eventyr, hvor en konge havde én eneste datter’ bliver det for alvor svært at skære enten kongen eller datteren væk, mener Hans Ellekrat.
Mere fokus på gamle og syge
Også den kendte folkemindesamler, Evald Tang Kristensen, ærgrer sig over udviklingen:
– Hvis jeg havde vidst dét her på mine indsamlingsrejser, kunne jeg have nøjedes med at notere langt mindre. Især de folkeviser, hvor der er 30 vers eller mere. Det havde sparet meget på både papir og blyanter, hvis jeg kun havde taget 22,5 af versene med, siger en irriteret Evald Tang Kristensen.
Når vi bruger færre ressourcer på for eksempel at huske detaljer i eventyr eller viser, bliver der mere plads til at tænke på de gamle og syge, mener ministeren
Kulturminister Mette Bock forstår godt bekymringerne, da det aldrig er let at skulle spare. Men hun fremhæver, at det er et led i omprioriteringer til fordel for blandt andet sundhedsvæsnet.
– Der skal også være plads til at tænke på de ældre. Dem bliver der flere af i disse år eftersom levealderen er stigende. Og når ét område kræver mere opmærksomhed, må vi omstille. Når vi bruger færre ressourcer på for eksempel at huske detaljer i eventyr eller viser, bliver der mere plads til at tænke på de gamle og syge, mener ministeren.
Mashup: Madam Magdelone.
Be the first to comment on "Regeringens besparelser rammer nu også traditioner og folkeventyr"