Degnen stresser os med sedler fra skolen 4.71/5 (14)

Det er ulideligt og ødelægger hverdagen. Sedler fra skolen æder sig ind på den tid, som man førhen frit kunne bruge til nyttige gøremål.

For få år siden var der stadig tid til husflid om aftenen. Jeg har snittet mange skæve skeer og flettet mange ubegribeligt grimme måtter i skumringen. Hvis jeg da ikke har genlæst den glimrende håndbog om spat hos ældre hopper fra pastor Knarvorns lånebibliotek.

Der var også en gang, hvor man kunne nå at følge med i Rygteflod Herreds Avertissementstidende, som vi normalt får inde fra Anders Smed, når den kun er to uger gammel.

Ak – det var den gang! Nu er der hverken tid til at holde sig opdateret på nyheder eller landbrugsfaglig viden. Det er alene skolens skyld!

Desuden kræver sedlernes indhold jo som regel, at man også skal prygle ét eller flere af børnene. Så inden man får set sig om, er en hel aften gået på grund af denne seddelskrivingsmani

Efter at vor degn har fået den ulyksalige idé at give børnene sedler med hjem, er det som, om han er blevet ramt af skrivekløe. Tidligt og silde er der snart det ene og snart det andet, som absolut skal meddeles. Så har Peder ikke kunnet den lille tabel, Hans har ikke læst sine salmevers, Ole har været i slagsmål – og så videre.

Der går efterhånden ikke en måned, uden at man modtager en seddel. Især os, der har syv-otte børn eller mere, er hårdt ramt og kan blive helt forvirrede og rundtossede i hovederne af alle de sedler og meddelelser. De skal læses – det sparer ikke ligefrem på lyset i vintermånederne – og hvad værre er, de skal også skrives under; så man må hen og finde pen og blæk frem – blæk, der også koster penge. Desuden kræver sedlernes indhold jo som regel, at man også skal prygle ét eller flere af børnene. Så inden man får set sig om, er en hel aften gået på grund af denne seddelskrivingsmani.

Sedlerne må afskaffes så hurtigt som muligt. Det er rigeligt, at vi får at vide, om børnene har lært nok til at blive konfirmeret eller ej. Alle de uvæsentlige mellemregninger kan vor degn passende holde for sig selv. Hvis han orker, kan han jo skrive dem ind i de hæfter, han gemmer i sit kateder, sammen med kridtet og snapsen. Men fri os for seddelvældet!

Gårdmand Jens Hansen
Tumpegaard, Lille Bøvelse by og sogn.

Dette debatindlæg viser endnu engang, at det er en fejl, at simple bønder og anden almue har lært at læse og skrive. Satyren kan  på ingen måde stå inde for den slags forvirrede holdninger.

Illustration: Christen Dalsgaard.