Hvis byen skal vokse og leve, må uligheden øges. Folk skal have noget at stræbe efter, så derfor skader det både byen og dens borgere, når det nye Helligåndskloster i misforstået barmhjertighed tager sig af de fattige.
Jeg skal give et eksempel: For et par uger siden afholdt min hustru Anna og jeg et gilde. Vi skyldte efterhånden både flere af rådmændene og medlemmerne i Guds Legems Lav. Så vi indbød de gode herrer og deres fruer til et beskedent traktement. Vi fik hønsefars stegt i dej, fiskeboller, kalvesteg med sovs og pandekager med æbler og nødder. Alt var velkrydret med både peber, ingefær og kardemomme – og selvfølgelig serverede vi gode vine, mjød og små søde lækkerier som dessert.
Før vi fik Helligåndskloster, ville der nok have siddet mindst syv eller ti fattige i kulden uden for porten for at få de brødskiver, vi havde brugt som tallerkener. Den aften sad der kun én. Vi gav ham nogle skiver, men kun for at opdage, at han alene spiste den bløde, sovsevædede krumme, og fodrede en skabet hund med skorpen!
Munkene, der giver de blinde eller syge mad og husly, hjælper dem jo ikke videre. Og de forhindrer os andre i at forbedre vore chancer for at komme hurtigere i himlen ved at give en almisse
Kan man give sådan en dejlig skorpe fra sig, kan man vist ikke være fattig! Han påstod, at han ingen tænder havde og at hunden hjalp ham med at finde rundt, fordi han var blind og halt. Men alt dette er jo sikkert selvforskyldt og behøver ikke at være et problem. Dem, der ikke kan se og gå, må jo kunne udnytte nogle af deres andre færdigheder.
Vi så manden og hunden forsvinde i retning af Helligåndsklosteret, og det er selvfølgelig dér, sådan en fyr holder til. Dér kan han mæske sig i opkogt mad og sove indendørs – uden at yde det mindste.
Helligåndsklostret tager enhver form for initiativ fra folk. Munkene, der giver de blinde eller syge mad og husly, hjælper dem jo ikke videre. Og de forhindrer os andre i at forbedre vore chancer for at komme hurtigere i himlen ved at give en almisse i ny og næ. Hvis fattige kan fylde sig med gratis grød hver eneste dag, kaster de vrag på vore skillinger og skorper. Det giver de velstående mindre grund til at øge deres midler, så de kan give en smule videre og i længden, vil ingen åbne nye handelsboder, håndværkerne får ingen nye opgaver – samfundet går i stå.
Al denne medfølelse er til skade for byen og borgerne! Det er ulighed og fattigdom, der skal drive velstanden fremad!
Blystøber og afladsseglmager, Jochum Oluffsen
Ved Budolfi kirke, Aalborrig
Dette debatindlæg udtrykker skribentens egen middelalderlige palæoliberalisme. Satyren tager kraftigt afstand fra den slags nonsens, som selv Liberal Alliance ikke kan fatte.
Illustration: Hendrich ter Brugghen, Centraal Museum Utrecht.
Be the first to comment on "Barmhjertigheden er gået for vidt!"