Neandertaleren GRONK kan ikke udtale bogstaverne ”F” og ”V” 4.83/5 (18)

Tandstilling giver Neandertaleren GRONK og andre stenaldermennesker store udfordringer med at udtale f- og v-lyde.

Ny forskning viser, at først i slutningen af stenalderen udviklede mennesket tilpas stort overbid til at kunne udtale lyde som ”f” og ”v”.

Det skyldes ifølge Satyrens lillebror, det videnskabeligt korrekte onlinemagasin, Videnskab.dk, at mennesket helt frem til slutningen af stenalderen havde kant-til-kant-bid, hvor underkæbe og overkæbe var ud for hinanden, og alle tænderne ramte hinanden, når man bed sammen.

Først da mennesket begyndte at dyrke jorden og indtage finere forarbejdet føde, voksede det overbid frem, som var nødvendigt for at udtale bestemte lyde som f og v.

En af dem, som lider under det, er Neandertaleren GRONK. Et overdrevent kødforbrug medfører, at han ikke er i stand til at lægge underlæben mod tænderne i overmunden og forme lydene f og v.

– Sig mig, Gronk, hvad gør du, når du skal udtale f og v?

– GRONK SIGE B I STEDET FOR B OG GRONK UDTALE B SOM B!

– Lyder fornuftigt. Har det store konsekvenser for dig?

– GRONK IKKE KAN SIGE BEM BLADE BLØDEBOLLER PÅ ET BLADT BLØDEBOLLEBAD! OG HOMOER MOBBE GRONK!

– Uha, det er ikke rart. Påvirker det dig ellers?

– MAND I BAR KIGGE MÆRKELIGT, NÅR GRONK BESTILLER BADØL! HAN GRINE OG SPØRGE: BRUSEBAD ELLER KARBAD!

– Det er ikke pænt af dem, GRONK.

– NEJ, DE OGSÅ GRINE NÅR GRONK SIGE BASKEKLUD OG BIPSTJÆRT. MEN GRONK SAGTENS SIGE AUSTRALOPITHECUS ROBUSTUS!

Spis nogle grøntsager

– Men du kan jo vælge at spise nogle flere grøntsager og få overbid.

– BY, BØJ, GRONK IKKE BEGANER! BENNIKEL OG BANDMELON SMAGE BORBÆRDELIGT! GRONK BÅ BITAMINER OG BØDE BRA BRISKBANGET BILDT OG BISK!

Har du overvejet, GRONK, at udtale f som ph og v som w?

– SIGE BØPH I STEDET FOR BØB OG WILDSWIN I STEDET FOR BILDSBIN?

– Ja, noget i den retning.

– GRONK KAN GODT. DET WIRKE. NU GRONK BESTILLE PHADBAMSE OG PHOLK IKKE GRINE!

Satyren arbejder for mangfoldighed og tager afstand fra forskelsbehandling. Derfor undlader vi at fortælle GRONK, at hans udtalebesvær nok snarere skyldes, at han er Neandertaler.

Foto: Gianfranco Goria, Flickr.

Vurder denne artikel

Be the first to comment on "Neandertaleren GRONK kan ikke udtale bogstaverne ”F” og ”V”"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*