Ubåde fra Kriegsmarine flytter nazi-guld i sikkerhed 4.88/5 (16)

Tyske ubåde knokler hver sommer med at bringe nazi-guld i sikkerhed for glubske skattejægere. Satyren var på togt med U-891.

Luften i den trange ubåds indre er kvalmende tyk af dieseldampe og kropslige uddunstninger fra hårdt arbejdende mænd. Tavst knokler de i skæret af et dæmpet rødt lys. De arbejder forsigtigt og i dyb tavshed af frygt for at blive opdaget; ikke af fjendtlige destoyere og deres dødbringende dybdebomber, men af Indianer-Stig og Dynamit-Åge, de frygtede danske vrag- og skattejægere.

Vi befinder os et sted på bunden af Skagerak ombord på den tyske ubåd U-891. Den præcise position vil Kapitän zur See Günther Barsch ikke afsløre. Han er på en hemmelig mission efter ordre fra højeste sted. Tre tons guldbarrer, to kasser diamanter og dele af Ravkammeret skal flyttes fra et vrag af en ubåd, som ikke nåede i sikkerhed i krigens sidste dage.

Sådan har det været for Krigsmarinens ubåde hver sommer, lige siden krigen sluttede.

– Det er det samme hvert år. Når agurketiden indfinder sig, så starter jagten på Nazi-guld, og vi har efterretninger om, at Indianer-Stig og Dynamit-Åge er på sporet af denne last, forklarer kaptajn Barsch.

Med Lasse Spang Olsen i hælene

Ubådens besætning rækker forsigtigt guldbarrer fra hånd til hånd. De får dem fra dykkere gennem en særlig sluse i ubådens skrog.  De skæggede mænd arbejder i stilhed i bar overkrop, mens sveden driver af dem. En høj lyd fra ubådens indre kan afsløre dem og være fatal for både besætningen og den kostbare last.

Kaptajn Barsch er en spinkel alvorlig mand med fuldskæg, klædt i en blå uniformsskjorte med svedskjolder og oliepletter. På hovedet bærer han en kaptajnskasket, som engang har været hvid. Han er stolt af sin ubåd, som var en af de sidste, der blev bygget på værftet A.G. Weser i Bremen i marts 1945.

– Hun er smuk og medgørlig, og jeg har Det Tredje Riges bedste besætning, men vi arbejder under umenneskelige forhold. Det er vores tredje mission på få uger, og mandskabet er slidt ned, siger kaptajnen og fortsætter:

– Vi slæber guld fra ét ubådsvrag til et andet, og vi gemmer det i undersøiske huler og sunkne skibe, men lige lidt hjælper det. Kort tid efter er Indianer-Stig, og Dynamit-Åge på sporet igen, og siden Lasse Spang-Olsen (kendt stuntman og filmmand, red.) kom til, er vi presset til det yderste.

Han fortæller, at Propagandaministeriet er god til at sprede falske spor. For nogle år siden bildte de skattejægerne ind, at et nazi-guld-tog var gemt i nogle grotter i Polen, og U-891 kunne i ro og mag flytte pagtens ark i sikkerhed fra en vraget af en tysk krydser.

Slipper vraggods ud som vildspor

Pludselig flænses stilheden af den skarpe lyd af en guldbarre, der rammer dørken. Alle stopper op, men ingen går i panik. Roligt venter besætningen med tilbageholdt åndedræt på, at lyden af sonarsignaler rammer ubådens skrog. Men intet sker. U-891 klarede frisag.

Hurtigt bjærges det sidste guld. Inden afgang slippes redningsbælter, tomme flasker og uniformsdele fra den sunkne ubåd ud gennem U-891’s torpedorør sammen med lidt diesel.

– Det tiltrækker vragjægerne. De vil kredse som et kobbel ulve og spilde tid på et tomt vrag, siger Kaptajn Barsch med et svedendt grin, inden vi lydløst glider afsted igen gennem det mørke vand.

Mange timer senere dykker vi ud et sted vest for den norske kyst. Vores rejse slutter her. Nazi-guldets nye gemmested er topfortroligt. Derfor er der rendezvous med en tysk motortorpedobåd, som skal bringe os i land igen. Mens U-891 får forsyninger ombord og nye ordret tikker ind på Enigma-kodemaskinen, tager vi afsked med Kaptajn Barsch og hans trætte mænd.

Mens vi sejler bort, tegner ubåden sin sorte silhuet mod den lyse sommernattehimmel. I sidste øjeblik fik de guldet væk fra glubske skattejægere. Nazi-guldets hemmelighed er intakt. Men hvor længe endnu?

Foto: Bundesarchiv.