Anmeldelse: Fri os for Varbergs vilde vikingeværk 4.46/5 (24)

Vikingeskjalden Snorre Ravnetunge anmelder arkæologen Jeanette Varbergs seneste værk om vikinger. Han er ikke begejstret. Ingen stavrim, ingen runer og mest egnet til at tørre sig bag i med.

Odin kastede sit lod, og på mig hans øje hvilede. Den Høje bad mig læse et kvad og sanddrueligt sige, om det er skarvers skræp eller mjød fra Mimers Brønd.

En skjald, Jeanette Varberg, har begået en saga om vikingers liv og færd. Navnet antyder en kvinde af frankisk herkomst. En nonne hvis tid falder hende for lang, så kalveskindet med blæk hun straffer. At en kvinde står bag, skjuler sig ikke. Så ordrig i mund kan ingen mand være.

Bag den lovende titel Ran, ild og sværd, skjuler sig en saga så bleg og lang som Midgårdsormen i mørke. Den fylder så mange sider, at de ej kan tælles, om så alle mand på Svends skibe ved Svold talte med på finger og fod.

Egner sig til at antænde klostre

Min frænde Styrbjørn sin bag havde tørret med utallige sider, og Sigurd hin Snilde havde antændt klostre og kirker med andre under vort togt. Men alligevel er kvadet så langt, at jeg i vildskab var rede at bytte med Loke ved klippen.

Til al held har Varberg ej ristet sit kvad på sten, for så var hver skærv i Midgård beskreven, og ingen sten var tilbage at sætte over dådrige mænd og ærbare møer.

Det hele er samlet i en bog så skamfuld prunkløs, at selv den ringeste hustræl ej vil den eje. Nu har jeg plyndret klostre i Irland talrigere end jætter i Udgård. Selv ikke i klostre på de mest stormfulde næs, findes så tarvelige pergamenter. Uden ædle sten og beslag i gyldent metal, som i en snæver vending kan gives som smykke til fruen derhjemme, når frillen har fået det bedste til hobe.

Futharken fult hun forglemmer

Ej heller kvadets fresker er en vikingefærd værd. Smykker grønne af ir, døve økser og rustne sværd skæmmer læserens blik. Og forsidens tærede hjelm kun en bersærk tør bære. Er man så fattig på sølv, at gylden hjelm og blade til blanke sværd ej kan erhverves, da skal man ved Odin det skjule.

Som skjald er Varberg en benløs Brage. Hverken stavrim eller lyrisk tale hun magter, og futharken hun fult forglemmer. Ved Heimdals horn! Hun har ikke hugget en eneste rune. Alt er ristet med kristen mands kragetæer, på et sprog ingen viking helt forstår.

Nej! Fri os fra Varbergs vilde vikingeværk. Én sølle vikingehjelm kan hun få! Og til Den Høje mit råd skal lyde. Giver nogen dig kvadet, da gør som mine frænde Styrbjørn. Læs den med den ende, hvor dit eneste øje er født blindt.

Illustration: Gyldendal udsat for Papposilenos.