Uroen ulmer i Hedeby. Byens borgere ønsker Ansgar og de kristne ud, men byens thegn vil hellere integrere dem og gøre dem mere nordiske.
I Hedeby er de godt trætte af Ansgar og hans kristne menighed. Deres kirkeklokke larmer, Goderne bærer særk, og de ofrer ikke. Nu forlanger Hedebys borgere, at de kristne smides ud af byen.
Når de kristne er så upopulære, så skyldes det ifølge manden i gyden, at de er sig selv nok. De taler deres eget sprog og blander sig ikke med Hedebys danere, vendere og frisere.
Mange hedebyborgere, mener, at de kristne efterhånden dominerer i flere bydele, og derfor flytter danerne derfra. Mange frygter desuden, at de asetroende ender som et mindretal i deres eget land om få generationer.
Lær oldnordisk
Uroen ulmer, og de første øretæver er delt ud, men Hedebys thegn, Ulf Hildebart, maner til besindighed og tolerance.
– Vi skal stille krav til de kristne. De skal lære oldnordisk, og de skal arbejde. Vil de ikke det, skal de sendes hjem, men vi har en forpligtelse til at udvise respekt over for dem, som opfører sig ordentligt, siger Uffe Hildebart.
Kun få tror dog på, at kristne og asetroende kan leve sammen.
– De er simpelthen alt for anderledes. De kommer sydfra med deres overtro. En gud, der lader sig fange og dræbe af mennesker er en svækling. De skulle flås og koges, lyder det fra en anonym nabo til Ansgars kirke.
En anden er bakker ham op:
– De messer på latin, og de tigger de almisser i stedet for at tage på togt og ærligt røve sølv. Siden det pak kom til byen, har der ikke været fred på solens dag. Den forbande klokke overdøver selv Heimdals Gjallerhorn. Kast den i havnen!
Andre er mere imødekommende.
– Jeg synes ham den ene gode er ret lækker, hvis han lod håret vokse og smed særken, men min far vil slå mig ihjel, hvis jeg kom hjem med en kristen, siger en ung anonym kvinde.
Men Ulf Hildebart slår fast, at Danernes rige er et multireligiøst rige, hvor de ikke længere koger missionærer. Der er plads til alle, også til kristne.
Ansgar vil blive
Ansgar, de kristnes leder, har tænkt sig at blive. Han kom til Hedeby for 20 år siden sammen med den senere fordrevne konge Harald Klak. Siden er hans tilhængerskare vokset.
– Jeg har ingen planer om at rejse hjem, og jeg frygter ikke borgenes reaktioner. Min mission vil lykkes. Vi får flere og flere danske brødre og søstre, og derfor bliver vi, siger Ansgar.
På gaden vækker hverken Ansgars planer om at blive eller thegnens plan om øget sameksistens forståelse. Endnu kimer kirkeklokken i Hedby, men hvor længe?
Illustration: Wenzel Tornøe.
Be the first to comment on "Rasende vikinger: Smid de kristne ud af Hedeby"