Stenalderfolk i oprør: Stendysser skæmmer landskabet 4.92/5 (13)

Stendysser skyder op overalt. De ødelægger landskabet og stjæler udsigten. Nu har folk fået nok, og høvdingen lover, at reglerne skærpes.

Bart Gedeskæg er i oprør. Nogen har smækket en stendysse op lige foran hans hytte uden hans vidende og samtykke.

– De har stjålet min udsigt og smadret et helt enestående naturområde ved at bygge den monstrøse øjebæ af store grimme sten stablet oven på hinanden lige uden for mit lyshul, siger Bart Gedeskæg vredt til Satyren.

Han er blot en af mange, som føler sig generet af de flere tusinde stendysser, der skyder op som paddehatte i det åbne landskab. Overalt dynges store sten oven på hinanden for at tjene som monumenter over nyrige stenalderbønder.

Prisen på store sten er skudt i vejret, og det er gyldne tider for dyssearkitekter.

– Det er gode tider i svedjebruget, og derfor vælger mange at investere i jordfaste monumenter over sig selv, siger dyssearkitekt Barke Bingels, som melder om flere års ventetid på en dysse.

Bygger altid med tilladelse

Han forstår ikke vreden mod det, han betegner som en arkitektonisk tusindårsinvestering, hvor æstetik, kreativitet og store naturlige sten går op i en højere sanselig enhed.

– I stedet for at lade store sten ligge i vejen på markerne, er det da bedre at samle dem i smagfulde og velkonstruerede bygningsværker, som gør nytte. Jeg er sikker på, at om mange tusind år vil man værdsætte, besynge og frede disse prægtige monumenter, lyder det fra dyssearkitekten.

Han understreger, at dysser altid opføres med byggetilladelse og nabohøring og en TSM-vurdering (tunge stens indvirkning på miljøet, red.).

Men det mener Bart Gedeskæg er noget forfærdeligt sludder. Han forklarer, at nogen smækkede en runddysse op, mens han var bortrejst for at besøge svigerfamilien. Ingen spurgte ham om noget som helst.

Han fortæller videre, at andre er gået i gang med at bygge en dysse foran hans nabos havelåge, og han er heller ikke blevet spurgt.

Hos naboen er der ikke tale om en lille runddysse, men om en langdysse, hvor højen er mange, mange favne lang.

– Det er skandaløst. Den der bygger dyssen foran min nabo skal åbenbart overgå den dysse, som tager min udsigt, og snart skal de vel bygge en endnu større en foran genboen, vrisser bart Gedeskæg.

Krav om jordhøj over dysser på vej

Meget tyder på, at dyssebyggeriet er det rene vilde vesten. Satyren erfarer, at eksisterende dysser får anlagt flere kamre, at høje forlænges og forhøjes uden tilladelse, og der går rygter om, at det næste bliver overdimensionerede stenmonumenter kaldet jættestuer. Og mange steder bygges de af udenbygds arbejdskraft, som arbejder uden overenskomst.

Utilfredsheden er mærkbar. Mange forlanger dysserne fjernet, og det vælter ind med klager til stammerådet.

Høvding Grutte Skubbeværn, mener, at dysser er kommet for at blive, men han beklager lovløsheden og lover tiltag, som skal mindske generne.

– Fremover skal dysser dækkes af jordhøje, så de falder mere ind i omgivelserne, og der kommer regler for, hvor mange procent af højene, som må udgøres af synlige kampesten, siger Grutte Skubbekværn.

Han vil heller ikke udelukke, at dyssebyggeri kun må finde sted på særligt udpegede arealer, eller de skal rejses som midtpunkt i vejkryds, hvor flere kærreveje støder sammen.

Foto: Erik Lyngsøe, Pixabay.