Vikinger raser over Udenrigsministeriets håbløse rejsevejledninger 4.9/5 (50)

Danske vikinger svovler over de forvirrende rejsevejledninger, der kommer fra Jeppe Kofod og Udenrigsministeriet. Det ødelægger forretningen.

Blodet koger hos de danske vikinger. Sværdet sidder løst i skeden, og den høviske tale ligger ikke længst fremme på tungen. Det skyldes de håbløse rejsevejledninger, som de mener ødelægger alle planer for sommerens plyndringstogter.

– Det er ved Fenrisulvens røv det mest dilettantiske makværk, jeg har oplevet i min tid som aktiv viking, tordner Danmarks førende togtarrangør Halfdan Englandsfarer.

Han har været hele møllen igennem med aflysninger, forberedelse af nye togter og ombooking af alle togtmål i sidste øjeblik.

Nægter at plyndre med mundbind

Først aflyste han samtlige togter, der som vanen byder skulle gå til England og Frankerriget.

– Lige efter isen var gået, fik jeg en runepind om, at Jeppe Kofod lukkede grænsen på ubestemt tid. Jeg trak skibene på land igen, sendte mine mænd hjem og gjorde klar til at sidde på skægget sommeren over, siger en hovedrystende Halfdan Englandsfarer.

Han gik derfor i gang med at tjære sin mjødhal, men knap havde han dyppet trællen i tjære, før en ny runepind fra Jeppe Kofod igen tændte togtdrømme, men på vågeblus.

 – Vi fik lov til at plyndre i Saksen, Island og Norge. Det er jo lige til at dø af grin af, fnyser Halfdan Englandsfarer, som ikke havde tænkt sig at sætte fod i Saksen.

– De forlanger, at vi skal bære mundbind, når vi plyndrer, og der trækker jeg altså grænsen, siger Halfdan Englandsfarer.

Han ville hellere have adgang til England og Frankrig. Det er der, flåden kan fyldes til øverste bordplanke med sølv og guld. Men selv ikke Odin kunne overtale regeringen til at åbne for togter derhen.

Plyndrer hinanden

Halfdan Englandsfarer udrustede derfor sine skibe til et mellemklassetogt til Nordatlanten. Planen var at bortføre nogle kvinder på Island, sælge dem i Norge og på vej hjem plyndre et par handelspladser i Norge.

– Det er ikke noget, der giver den store fortjeneste. Mens vi er i Island, stjæler nordmændene vores kvinder og plyndrer hernede, og den eneste grund til, vi får let spil i Island, er fordi, aller er i Norge efter bytte. Vi kan simpelt hen ikke leve af at plyndre hinanden, fortæller en skuffet Englandsfarer.

Halvvejs til Island blev han indhentet af sin bror Guttorm Frankerskræk, som fortalte Halfdan, at nu var der åbnet for togter til hele Europa. Skummende af raseri satte han kursen hjemover for at udruste skibene til et ordentligt togt.

–  Hvad i hede hule Hel tænker Jeppe Kofod på. Hans hoved er tommere end Ginnungagap. Vi farer fra Udgård til Asgård, fordi rejsevejledningerne stikker i alle retninger. Det smadrer vores forretning, sprutter Halfdan Englandsfarer.

Han sværger, at når togtet er ovre, udfordrer han alle medlemmer af regeringen til en holmgang.

Foto: Geir Arne Johansen. Wikimedia.