Regeringens forslag til en samtykkelov vækker utilfredshed blandt danske vikinger. Det er en ommer, mener Vidkun hin Vidfarne, der er sigemand for Sammenslutningen af Danske Togtvikinger.
Når jeg og mine frænder nyder en rask plyndring i England og Frankrig, så hører en hurtig lille voldtægt eller to altid med til festlighederne. Efter flere uger på havet har vi alle behov for at stille vores hudsult, og det er knæsat sædvane, at en dannet viking har øje for mere end sølvets skønhed og drabets fryd.
Men nu vil øvrigheden ved Odins skæg, at vi indhenter samtykke, før vi lader brogen falde, hiver Midgårdsormen frem og bespringer den mø, vi har udset os.
Det er dog den stiveste, jeg endnu i min tid som togtviking har været udsat for. Skal vi nu pænt og høvisk spørge om lov først? Bevares, jeg har personligt altid opført mig galant, når jeg hopper på frie mænds kvinder, men at vi nu skal indhente samtykke fra selv den grimmeste trællekælling er ved Høders pil en niddingsdåd.
Hvad forestiller de sig? At vi i plyndringens hede afholder ting, kalder 12 ærlige og uplettede mænd sammen, så de kan bevidne og sværge, at kvindemennesket villigt og frivilligt lader sig bestige. Og skal vi bagefter lade en runerister hugge det hele ordret ned i sten, så det står mejslet for evigt, og thegnen til enhver tid kan se, at hun sagde ja til voldførelse?
Inden det når at ske, så har selv den mest tålmodige mistet gejsten. Ligesom ingen mand kan holde sværdet strakt i arm i evighed, således kan ikke engang Frej holde snekkens mast rejst til Ragnaroks komme. Derfor vil selv den mest retsindige viking blæse på lov og ret, og i stedet følge sæd og skik og tage den mandebod det koster. Jeg tvivler på, at nogen nogensinde kommer til at betale så meget som et eneste lod sølv. Det vil være ord mod ord, hvis de da ellers kan tale, når vi er færdige med dem. Og selv da vil ingen betvivle en ærlig plyndringsmands ed.
Nogen har ladet sig forblinde af Hvide Krists blødsødne tanker, siden de fremfører så tåbelige ting på tinge, som ingen fri mand nogensinde vil tilslutte sig. Samtykke til voldtægt er et skråplan. Snart får vi vel heller ej lov at røve, brænde og lægge land øde.
Ved Odins visdom og Forsetes retfærd. Kom igen. Det er en ommer!
På vegne af Danske Togtvikinger
Vidkun hin Vidfarne
Odins Kvarter 7. langhus midt for
Aros
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens strukturelle sexisme og toksiske maskulinitet, som er håbløst ude af trit med nutidens normer om bevidstliggørelse. Det er på ingen måde Satyrens holdning.
Foto: Hans Splinter, Flickr.
Be the first to comment on "Utilfredse vikinger: Samtykke til voldtægt er en ommer"