Kinas nabolande står nu klar med råd til USA’s naboer om, hvordan de i fremtiden skal håndtere naboskabet, hvis Trump vender tilbage.
– Byg en mur, og slip for indblanding fra jeres dysfunktionelle nabo.
Sådan lyder rådet fra statsledere i blandt andet Filippinerne, Japan, Rusland og Mongoliet over den forhenværende amerikanske præsident Donald Trumps ageren. De har nemlig set det før, da Kina blev etableret som nation.
Selvom det ikke lykkedes Trump at begå statskup i første omgang, så giver den fejlslagne rigsretssag Trumo og hans mange disciple en god platform for at skabe mere uro. Men det kan undgås, siger landene.
De peger på, hvordan Kinas første kejser Qin Shi Huang godtnok formåede at samle Kina, men samtidig viste sig som en gal og farlig nabo. Derfor valgte de at bygge en mur for at hegne kejseren og hans tropper inde.
Hegn USA inde
Og rådet til USAs nabolande i blandt andet Canada og Mexico er klart.
– Hegn problemet ind og få fred. Det er let: Byg en mur langs grænsen af jeres land. Nogle tror, at sådan en mur er rettet mod jer, men det er forkert. Den kinesiske mur viste sig særdeles effektiv for at inddæmme den kinesiske aktivitet til et bestemt landområde, siger Ogodei Khan, der i dag repræsenterer det mongolske folk.
– Det har således taget næsten 600 år, før Kina for alvor begyndte at blande sig i, hvad der foregik uden for deres egne grænser igen, fortsætter han.
Ogodei Khan peger dog også på, at landene skal være klar til at gribe ind, når Trump går bort.
– Vi valgte at give kineserne en hjælpende hånd, da Qin Shi Huang skulle begraves. Han blev lagt i en kæmpe sø af vildt giftig kviksølv, begravet under en enorm bunke jord, og omkring hele arrangementet stillede vi tusindvis af ler-soldater, der skulle holde på ham. Her ville jeg dog nok overveje et skifte til antipersonelminer i dag. Det gælder jo bare om at få ham bremset, hvis han skulle vælge at gå igen, siger Ogodei Khan.
Han tilbyder nu både Canada og Mexico teknisk assistance og erfaring i at bygge mure og gravhøje til formålet.
Foto: Severin Stalder.
Be the first to comment on "Kinas naboer råder USAs naboer: Byg nu en mur"