Protesterne hagler ned over Kongens planer om et jagtslot i Dyrehaven. Byg det på Amager Fælled, forlanger arkitekter og naturelskere.
Det er voldtægt af Guds frie natur. Det er en visuel mødding og en arkitektonisk barok-bæ. Kritikken hagler ned over Christian 6. og hans planer om et jagtslot i Dyrehaven nord for København.
En af kritikerne er professor i botanik ved Københavns Universitet Adolph von Raptus. Han mener, at store naturværdier risikerer at forsvinde, hvis Cristian 6. opfører sit slot i Dyrehaven. I forvejen er området plaget af Dyrehavsbakken og et rend af mennesker, påpeger von Raptus over for Satyren.
– Dyrehaven er en af Københavns sidste uberørte biotoper. Hvis Kongen bygger jagtslot, udløser det et sandt byggeboom i Dyrehaven, fordi sleske adelsfolk vil efterligne kongen, men bevares, Majestæten er enevældig. Han kan gøre som han vil, siger Adolph von Raptus.
Han råder Kongen til i stedet at opføre slottet på Amager Fælled. Her gør det mindre skade, fordi naturen der er ganske ligegyldig.
Baroque barbifiant
Også arkitekten Nicolai Eigtved er harm over Kongens byggeplaner, som han mener er bagudskuende i sin arkitektur.
– Kongerigets landskaber er i forvejen plastret til med ligegyldige barokslotte, og Københavns gader sprænges af monotont palæslum. Vi har fået nok Baroque barbifiant. Vi lever i det 18. århundrede med spirende oplysningstid og krav om forandringer, også i arkitekturen, siger Nicolai Eigtved.
Han mener, at et slot i Dyrehaven smadrer landskabsoplevelsen. Derfor er Amager det rette sted bygge.
– Det er alligevel kun parykløse rousseauske naturtosser og møgbønder, som holder af Amager Fælleds herlighedsværdier, men jeg tvivler desværre på, at Kongen fristes til at lægge sit slot på Lorteøen, lyder det tørt fra Eigtved.
Linné udarbejder VVM-redegørelse
Arkitekten bag Eremitageslottet Lauritz de Thurah er rystet.
– Jeg er målløs. Det grænser til majestætsfornærmelse at kritisere et så gennemført æstetisk projekt, hvor vi ikke ligger under for nymodens arkitektoniske luner som fimset rokoko og forloren nyklassicisme, sprutter de Thurah med himmelvendte øjne.
Han understreger, at projektet respekterer naturens sjæl og værdier. Kongen har foranstaltet, at den svenske botaniker Carl von Linné udarbejder en VVM-redegørelse forud for byggeriet, som overholder samtlige lokalplaner.
Han er overbevist om, at Eremitagen med tiden bliver populær og folkelig.
– Pøblen vil stimle sammen som lopper i en dårligt pudret allongeparyk, når Majestætens efterårsjagter går gennem dyrehaven og passerer Magasingraven, siger Lauritz de Thurah.
Foto: Jørgen Falck, Flickr.
Be the first to comment on "Chokeret over Kongens planer om eremitageslot i følsomt naturområde"