Eksklusiv afsløring: Rom blev bygget på en dag 4.65/5 (20)

Kong Romulus grundlægger og opfører byen Rom med forum, tempel, arena og termer i løbet af blot en enkelt dag.

En håndfuld lerklinede, stråtækte hytter strøet tilfældigt omkring et ujævnt ikke brolagt forum med en skyndsomt gravet bybrønd, et lille raftebygget tempel, et tømret amfiteater og et åbent badeanlæg møder Satyrens arkitekturanmelder, da hun parkerer sit æsel.

Byen, der breder sig over syv høje oven for en flod, stod færdig i går. Den kan med et par hundrede sjæle lige akkurat betegnes som en by.

– Velkommen til Rom, lyder det fra en lettere korpulent midaldrende mand ved navn Romulus, som tager imod iført en tunika af grå uld. Der er ikke meget royalt over manden, men han er Roms grundlægger og bystatens første konge.

– Nu er Rom jo ingen verdensby. Lidt har også ret, og vi har banket det hele op på under en dag, fortsætter han, da han fanger arkitekturanmelderens desorienterede og lettere skuffede blik.

Romulus vil imponere etruskerne

Romulus fortæller, hvordan samtlige romerske statsborgere og deres slaver mødte ved solopgang og planerede de mest attraktive grunde.

I løbet af formiddagen opførte tilrejsende håndværkere vægge og tagkonstruktioner, og lidt over frokost var der rejsegilde. Kort efter var væggene klinet, og tækkemændene var færdige med tagene sidst på eftermiddagen.

Før solnedgang var Forum indrettet. Da solen kastede sine sidste stråler over Palatinerhøjen lagde man sidste hånd på badeanlægget. Mens Romulus tog varsler af aftenens fugletræk, lagde borgerne sig til fælles festbanket på Forum.

– Jeg er ved Jupiters tordenkile imponeret af det romerske folk og det romerske senat, som har skabt en hel by fra grunden på under et døgn. Det er en bedrift, som giver respekt i Etrurien og hos Sabinerne, siger Romulus, mens han viser Satyrens udsendte rundt.

Han viser ivrigt badeanlægget frem. Det er et mudret vandhul, hvor en flok svin ligger og slumrer i middagsheden op ad en vakkelvorn træbygget bro.

Velkommen til Minisæum

Romulus revner næsten af stolthed over byens kombinerede arena og amifiteater, som Satyrens udsendte ikke træder ind i af frygt for, at konstruktionens barkede træstolpesøjler skvatter sammen.

– Velkommen til Minisæum, som vi kalder det, siger han og fortsætter:

– Vi har skabt en multiarena med plads til både folkeforsamling og græsk teater. Lige så snart vi har uddannet gladiator nummer to og fanget en bjerglos, kan borgerne også opleve kampe på liv og død.

Den slags ser man hverken i Athen eller Veii, understreger Romulus.

Rundvisningen fører forbi byens akvædukt, som er flikket sammen af tilfældigt tømmer og som fører vand til bybrønden fra en bæk i Appeninerbjergene, og slutter ved Cloaca Minima, som er en lav grøft langs en gedesti kaldet Via Appia.

Romulus slår ud med armene:

– Denne by rummer alt, en romer nogensinde vil begære fra vugge til grav. Hvis ellers gallerne bliver på deres side af Alperne, og ingen leger med tændstikker, vil denne by, med lidt vedligehold og en klat maling, forblive en evig stad, slutter Romulus.

Foto: Spiro.