Arkæologer i chok: Ingen må røre grave i 500 år 4.91/5 (11)

Et nyt cirkulære fra regeringen betyder, at en stor del af det arkæologiske forskningsarbejde i jordiske rester af mennesker må indstilles.

– Det er en knytnæve i hovedet på al arkæologisk arbejde og grundforskning, hvis vi ikke må bruge knogler af afdøde som led i vores forskning. De er tit nøglen til at forstå fortiden bedre. Og nu risikerer vi i fængsel for at passe vores arbejde. Det er ikke i orden.

Sådan siger professor Døllner Olsegaard fra Saxo Instituttet som en reaktion på en ny bestemmelse, der fremover gør det særdeles vanskeligt at udgrave grave. Det sker, fordi gravfreden udvides til at være gyldig i mindst 500 år.

Årsagen er nypuritanske hensyn, forklarer Kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen.

– Vi er nødt til at gribe ind. Det kan være, at der faktisk lever nogen, der har kendt de afdøde, hvis grave nu udgraves, siger Ane Halsboe-Jørgensen på et pressemøde, hvor den nye beslutning blev fremlagt. 

Gravfreden har indtil nu været henholdsvis 20 og 30 år i Danmark, mens fredningstiden har været omkring 100 år for nedlagte kirkegårde og kirkeruiner. 

Hensyn til efterladte vejer tungt

Døllner Olsegaard er vred over de nye regler, som han fastslår vil ramme al forskning i afdøde fra næsten hele den tidsalder, hvor vi har været protestantiske i Danmark.

– Med de nye regler kan vi ikke forske i hverken heksebrændinger, henrettelser eller tidligere slagmarker i Danmark. Hvad er det ministeren gerne vil skjule, spørger han.

Kirkeministerens beslutning sker dog ifølge hende selv alene af hensyn til de efterladte.

– Da man udgravede Assistens Kirkegård i København forud for metrobyggeriet skete det, at der stadig levede fjerne slægtninge til de døde i gravene. Det er ikke mange år siden, men skete det i dag, så ville situationen være endnu mere rørende. Så ville der sandsynligvis stadig leve børn af de afdøde i lejlighederne i kvarteret, siger ministeren og påpeger, at den ældste dansker indtil videre blev 112 år, mens den ældste i verden næsten blev 120 år. Begge tal ventes at stige dramatisk i fremtiden.

Rammer også højene i Jelling

De nye regler rammer ikke kun udgravninger. Også en række udvalgte grave ældre end 500 år vil blive omfattet af de nye regler. Det vil eksempelvis ramme højene i Jelling, hvor det fremover ikke vil være tilladt at gå på højene af hensyn til de beregnede 500.000 efterkommere af Gorm den Gamle.

– Det handler om at vise respekt for de afdøde og ikke mindst deres efterkommere. Vi kan slet ikke vide, hvor gamle dem, der bliver født i morgen, bliver. Derfor er vi nødt til at handle proaktivt med det samme. Derfor vil vi også håndhæve reglerne som hidtil, siger hun og henviser til straffeloven.

Her fremgår det, at den, som krænker gravfreden eller gør sig skyldig i usømmelig behandling af lig, straffes med bøde eller fængsel indtil seks måneder.

En række museer har som konsekvens af de nye regler valgt at fremrykke deres udgravninger, så de kan afsluttes, før den nye bestemmelse træder i kraft til årsskiftet. Med en særbevilling vil kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen sikre finansieringen af de mange akutte undersøgelser, der skal gennemføres i de kommende måneder.

Foto: Pxfuel.