Studerende føler sig angrebet efter eksperimentalarkæologisk vikinge sex-orgie 4.71/5 (21)

Danske universiteter modarbejder indhentning af afgørende viden inden for eksperimentel arkæologi om blot og blotteri, mener to studerende.

– Det er ikke nok, at vi ved, hvilke ting, man brugte i vikingetiden. Vi er nødt til at opleve det, de følte og brændte for.

Sådan lyder den skarpe kritik fra henholdsvis Kenneth Breddahl og Jonas Glubsketaand. De læser på henholdsvis universitetet i Aarhus og i København. 

De føler, at de to uddannelsesinstitutioner modarbejder deres initiativ med at etablere en tværfaglig studiekreds, der ser nærmere på vikingernes promiskuøse livsstil, først og fremmest trekantsex i vikingetidens blot-ritualer.

– I den populære serie Vikings har vi fået et glimt af, hvor meget åndslivet fyldte i vikingetiden. Men vi er nødt til at undersøge disse elementer nærmere, siger Jonas Glubsketaand.

Han peger på, at man ikke skal langt ind i serien før disse sider af vikingernes liv afbilledes.

– Der er ingen tvivl om, at det fyldte vildt meget i vikingernes liv, der jo nok har været ganske mere interessante, end historieundervisningen i folkeskolen lader antyde. Alligevel fik vi først afslag på at låne lokaler til vores workshop og blev derefter udsat for meget direkte digital mobning på institutternes intranet. Men vi ville simpelthen ikke finde os i det, og vi fik da heldigvis lov til at låne lokaler på et folkebibliotek i Glostrup, siger han til Satyren. 

Workshop videoer lækket

Her gennemførte 11 studerende forleden en række praktiske forsøg med gruppesex, som de to initiativtagere bedyrer snart skal munde ud i en række videnskabelige artikler. 

 – Det er klart, at vikingetiden var andet og mere end når bonden pløjede sin mark. Der har været et stærkt følelsesliv, og i den førkristne æra har det næppe kun været bundet til én enkelt person. Blot, blotning og hyggeligt samvær er meget oversete emner, som vi gerne vil undersøge nærmere, siger Kenneth Breddahl. 

Til støtte for det videnskabelige arbejde er optaget en række filmsekvenser fra workhoppen. De er dog beklageligvis blevet lækket på en række pornosider på internettet.

– Det er sabotage, at nogen har valgt at dele vores forskningsdata på nettet, før vi selv er blevet færdige med at analysere dem. Det undergraver vores chancer for at komme først i de videnskabelige magasiner, siger Jonas Glubsketaand.

Specielt en af filmene, “Naked Viking slut Student Gangbang Orgy”, er blevet et viralt hit på nettet. Ifølge Satyrens optællng er blevet vist mindst 34.000 gange de seneste fire dage.

Alternativ eksperimentalarkæologi

De to fastholder dog, at der trods emnets brede appel er tale om seriøs forskning. 

 – Vi kan ikke kun se ned i den brune muld, hvis vi vil blive klogere på fortiden. Vi er nødt til at få konkrete erfaringer med deres liv, hvis vi skal forstå dem. Derfor er det også rigtig ærgerligt, at uddannelserne af arkæologer på både Københavns Universitet og Aarhus Universitet fuldstændig forsømmer dette initiativ, siger Kenneth Breddahl. 

Han regner med, at både forskningsartikler og videoer i løbet af kort tid vil blive sendt til en række navngivne medarbejdere hos Sagnlandet Lejre og på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Det er forskningsinstitutioner, som de to studerende roser for deres brug af eksperimentel arkæologi.

Foto: Villy Fink Isaksen, Wikimedia.

Vurder denne artikel

Be the first to comment on "Studerende føler sig angrebet efter eksperimentalarkæologisk vikinge sex-orgie"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*