Kalmarunionen genopstår: Nordisk forbundsstat skal afskrække Rusland 4.83/5 (24)

De nordiske lande allierer sig mod Rusland og Vladimir Putin. Kalmarunionen genoplives som en stornordisk forbundsstat.

Efter 500 år i mølposen genopstår Kalmarunionen nu som nordisk forbundsstat. Den ny Kalmarunion består af Rigsfællesskabet, Sverige, Norge, Finland og Island. Nordisk Ministerråd har meldt ud, at unionsaftalen underskrives på Kalmar Slot den 17. juni i år.

I en fælles udtalelse siger de nordiske statsledere, at med Kalmarunionens gendannelse fikses balladen om Finlands og Sveriges medlemskab af NATO, da unionen udgør en selvstændig forsvarsalliance.

Samtidig ønsker landene at danne et stærkt forbund og være et bolværk mod Putins og Ruslands aggression, samtidig med man inspirerer kloden som verdens lykkeligste velfærdsnation.

Ønsker Margrethe som overhoved

Til Satyren siger Danmarks Statsminister Mette Frederiksen, at hun glæder sig til at stå i spidsen for en ny stærk nordisk stat med Dronning Margrethe som overhoved.

– Danmark har en historisk forpligtelse til at træde i karakter med mig som leder af en stærk nordisk union med hovedstad i København, siger Mette Frederiksen.

Sveriges statsminister Magdalena Andersson meddeler Satyren, at hun ser frem til, at styre et fælles og stærkt nordisk folkehjem med Stockholm som hovedstad og Carl Gustav som regent.

Også Norges statsminister Jonas Gahr Støre er begejstret for den kommende nordiske stormagt, hvor han ser sig selv og Kong Olav som naturlige ledere.

– Danmark og Sverige har tidligere forsøgt at regere unioner. Nu er det Norges tur til at styre butikken fra Oslo. Vi har jo også alle de dejlige oliemilliarder og masser af naturgas, siger Jonas Gahr Støre.

Finlands statsminister Sana Marin siger til Satyren, at Finlands saunaforvalter klapper birkeelsdyret med myggebutikkens fladmaste byttetrolds skubbepagaj (oversat via Bing, red.). Islands statsminister mener ifølge samme oversættelsesprogram noget ligeså uforståeligt.

Kalmarunionen i oprindelig form

Inden unionsdokumentet besegles, skal det sikres, at den nye Kalmarunion får samme udstrækning som den oprindelige union fra 1397.

– Vi skal se, hvordan vi indlemmer Hertugdømmerne, Orkneyøerne og Shetlandsøerne. De er alle en del af Norden. De hører naturligt hjemme i Kalmarunionen, siger Mette Frederiksen.

Satyren erfarer, at hverken Tysklands kansler Olaf Scholz eller Storbritanniens premierminister Boris Johnson vil afgive territorie til Kalmarunionen.

Ifølge Satyrens kilder er opstandelsen så stor, at de to lande taler med Rusland om at indgå en alliance rettet mod den nye nordiske stormagt.

Foto: Tom Jersø, Rigsarkivet.

Vurder denne artikel

3 Kommentarer på "Kalmarunionen genopstår: Nordisk forbundsstat skal afskrække Rusland"

  1. Peter Söderberg | 25. april 2022 ved 18:39 | Svar

    Självklart skall Kalmarunionen återuppstå! Fattas bara annat. Gärna med Köbenhavn som huvudstad, alternativt roterande huvudstäder, exempelvis tre(3) till sex(6) månader per huvudstad.

    Något annat vi absolut bör sträva efter, är att åter införliva de forna dansk-norska respektive svenska besittningarna utanför Norden. Då menar jag främst nuvarande U.S. Virgin Islands (= forna Dansk Vestindien), de svenska öarna S:t Barthélemy och Guadeloupe, de dansk-norska städerna Tranquebar respektive Frederiksnagor/Serampor i Indien liksom ögruppen Nikobarerna i Indiska oceanen.

  2. Peter Söderberg | 25. april 2022 ved 18:55 | Svar

    Om möjligt skall vi även försöka återupprätta Finlands gräns gentemot Ryssland före andra världskriget (dvs Karelen samt Salla- respektive Petsamoområdena), gärna också Sveriges forna besittningar i norra Tyskland samt sist men inte minst den dansk-tyska gränsen i Sydschleswig.

    Ett drömscenario vore givetvis om vi även kan förmå Estland och Lettland att ansluta sig till detta, ty då har vi så gott som helt återinfört det svenska stormaktsväldet. Estland var ju för övrigt danskt en period under medeltiden, så även här har ju Danmark historiska rötter.

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*