Sveriges ansøgning om optagelse i NATO skal på ingen måde efterkommes. Det kan blive Danmarks undergang, men heldigvis siger Tyrken nej, skriver Hans Majestæt Frederik den Tredje.
Jeg roterer i min grav. Og det så gevaldigt, at Roskilde Domkirke ryster i sin grundvold, og ruderne klirrer så meget, at mine salige forgængere og lige så salige efterfølgere ej kan hvile i fred. Thi jeg har erfaret de mugne tidender om, at mit kongeriges regering støtter Svenskens optagelse i forsvarsalliancen NATO, hvis formål er at beskytte alle mod faren fra øst og den orm til Karl den Tiende Gustav.
Sig mig, er alle slagne af dårskab og ramt af hekserier? Eller har Corfitz Ulfeldt den lede lille landsforræder smedet sine djævelske rænker og stukket blår i øjnene på rigsråderne, som med deres tokkerier driver landet ud i våde og prisgiver os til Svensken.
Tvende gange i min tid har Karl Stjert, som Vi titulerer den impotente rumperøv, voldført mit rige, omend tapre danske knægte gjorde heltemodig modstand for blot at blive svigtet af Gud Herrens nåde og en isvinter så hård, at Vi havde ønsket os klimaforandringerne tidligere, og Greta Thunberg til at drive Svensken til vanvid.
Tyrken kan redde Danmark
Og nu lægger Rigsrådet på det nye Københavns Slot (Christiansborg, red.) op til, at Kalle Kryds og hans hale af finske skovtrolde kommer med i NATO, så han blot kan spadsere ind ad en brolagt vej og æde stykker af riget, som var det en konfektkage. Men jeg er heldigvis ikke alene om min foragt for Rigsrådet, som jeg troede jeg havde fyret og begravet, men som den dorske døgenigt af mit tip et eller andet oldebarn (Fredrik den Syvende, red.) åbenbart har genindført.
Min begavede søn Christian og min sønnesøn Frederik har begge oplevet de skidne svenske marodører. Frederik anbefaler varmt en alliance med den russiske Zar. Det er modsat min fordrukne far, der i ramme alvor mener, at man ej skal frygte svenskekongerne. De er alle som en nogle gamle narre, der har lært af gamle skøger at angribe en ærlig herre, selvom de har bedre af at sidde op ad en varm kakkelovn.
Men Vor kongelige øren hører, at Tyrken ved et lykketræf sætter sig voldsomt imod. Sultanens efterfølger har gennemskuet de lumpne svenskere og nægter dem medlemskab. Ja, hvem havde troet, at de vantro skulle gøre nogen kristelige gavn. Det tænder en gnist af håb. Skulle Djævelen alligevel lykkes med sit spil, så agter jeg dennegang at dø i min rede. Og det mener jeg. Det gør jeg altså.
Fredericus Tertius Rex
Christian den Fjerdes Kapel kiste 3
Roskilde Domkirke.
De i debatindlægget fremførte tanker og argumenter er et udtryk for, at der langt om længe er en magtperson, som har lært af historien.
Mashup: Den Magelige Magister.
Be the first to comment on "Frederik Den Tredje: Det er hjernegalent at lukke Svensken ind i NATO"