Energikrisen løst: Brunkulslejer og tørvemoser genåbner 4.86/5 (14)

Gasmangel og vanvittige energipriser kræver utraditionelle løsninger. Derfor genoptages tørve- og brunkulsudvindingen. Satyren har besøgt brunkulslejerne på den jyske hede.

Lyden af flittige skovle blander sig med lyden af pivende og skramlende trillebøre fyldt til randen med brunkul.  Svedige, krumbøjede mænd klædt i drejlstøj og træsko aser og maser med at bringe de kostbare kul op af lejet.

Så  langt øjet rækker står stablerne af det brune guld på den lyngklædte hede, hvor andre arbejdere læsser de ventende hestevogne, som bringer brændslet videre ud til kuldskære danskere, der lider under den nu mangeårige energikrise.

Satyrens udsendte befinder sig  i Søby lidt syd for Herning sammen med Lorens Löbesohd , som er administrerende direktør i Dansk Tørv- og Brunkul A/S, som efter 90 års pause igen udvinder brunkul, som skal gøre Danmark uafhængig af det risikofyldte gas- og oliemarked, som opstod i kølvandet på krigen i Ukraine.

– Brunkul er en god, pålidelig og gennemprøvet dansk energikilde, som bragte danske virksomheder og forbrugere trygt gennem Anden Verdenskrig. Det skabte arbejdspladser i en alvorlig mangelsituation, der minder meget om vores tid, fortæller Lorens Löbesohd.

Han er iklædt et moderigtigt skræddersyet jakkesæt af kornsække og et par smarte Christian Louboutin sko af rødspætteskind. Vi er kørt herud i hans ombyggede Tesla, som drives af en påmonteret brændefyret gasgenerator, for at opleve Danmarks nye energieventyr og de kvinder og mænd, som gør det muligt.

Appelsiner i butikken til jul

Vi kigger ind i marketenderiet, hvor et sjak brunkulsbisser sidder over deres gule ærter med en flaske bajersk øl.

Arbejdet er hårdt, indrømmer en af arbejderne. Han hedder Børge Nielsen og var indtil Vestas konkurs ansat i vindmøllebranchen. Han mener, det er sliddet værd.

– Lønnen er god,  så der er lidt at sende hjem til lillemor. Vi får jo ekstra rationer af smør, sæbe og kaffeerstatning og sidste jul var der appelsiner i butikken, siger Børge Nielsen og tilføjer, mens han tænder en cerut rullet af madrasfyld:

– Det bedste er jo næsten, at det hårde slid sparer mig for udgiften til fitnesscentret.

Flyversjus og swingpjatter

Satyrens udsendte spørger værtinden i marketenderiet, Oda Jensen, hvad bisserne får tiden til at gå med, når den lange arbejdsdag er slut.

Hun fortæller, at arbejderne tit mødes i tutten til et slag whist over en flyversjus. Hver lørdag er der dansant, hvor der danses swingpjat til tidens toner.

Oda Jensen bedyrer, at arbejderne er sobre og dannede mennesker.

– Mange af dem har jo en akademisk baggrund, er DJØF’ere eller har en fortid i konsulentbranchen. De vil hellere mindes de gode tider, dengang den offentlige økonomi bugnede, end at drikke daglønnen op, slås og kere sig om samtiden og verden af i dag, siger Oda Jensen.

Vi tager afsked med værtinden og mændene i marketenderiet. Det er tid til at vende næsen hjemad, selvom det stadig kun er lidt ud på eftermiddagen. Det tager lang tid selv i direktørens ombyggede Tesla at nå jernbanestationen i Herning, hvor  Satyrens udsendte  har pladsbillet på DSB’s  dampdrevne IC 4 eksprestog til København.

Ukendt fotograf: Lokalhistorisk Arkiv, Brande.