Professor afslører kode i skåltegn efter 60 års forskning 4.79/5 (19)

Efter en helt arbejdslivs forskning kan den danske professor Keld Lunde nu afsløre den skjulte kode bag de skåltegn, der kan ses på offersten fra sten- og bronzealderen. 

Stengruberne er store, vender typisk opad, og de har længe været set som en helt central del af de mystiske ritualer i forbindelse med dødskulten i stenalderen og bronzealderen.

Skåltegn på danske kampesten har været kendt lige siden oldtiden, men først nu kan en dansk forsker præsentere sin opsigtsvækkende afkodning af fundene.

Det er den danske professor Keld Lunde, der siden sommeren 1962 har arbejdet med de danske skålltegn – først på Københavns Universitet, siden på Nationalmuseet.

– Det slog mig, at placeringen af tegnene ikke er tilfældig. Siden har jeg arbejdet hårdt på at afkode tegnene og indholdet af teksten, siger Keld Lunde.

Kode knækket af supercomputere

Skålgruberne er gennem tiden blandt andet blevet tænkt skabt for at opsamle blod fra dyre- og menneskeofringer. Også astronomiske tolkninger er blevet prøvet på stenene. Nu kan disse teorier dog skydes endegyldigt ned.

Koden er knækket ved hjælp af blandt andet NSA’s store supercomputere i USA samt avancerede sprogmodeller drevet af kunstige intelligenser. 

Pludselig blev teksten på en gammel kampesten fra området syd for Sorø afsløret.

– Det var helt fantastisk for mig at se, at der faktisk står noget i koderne. Det har været nogle lange år indtil nu uden resultater, siger han.

Teksten “Vigdis er lækker”, “Bjørn er dum” , “B+A er kærester” og ”Lægæst var her” blev således afsløret på fire forskellige sten i området. Det var et stort øjeblik for den aldrende professor emeritus. 

– Det kan lyde som præpubertær graffiti, men i virkeligheden er det trylleformularer, der rent faktisk skulle få de ønskede ting til at ske, siger han begejstret og med håret strittende i alle retninger.

Skåltegn er oldgammelt kodesprog

Professor Lunde forklarer, at sproget er et selvstændigt nordisk skriftsprog tilsat tidlige morsekode og tæt beslægtet med det gamle keltiske stregsprog Ogham, der helt frem til middelalderen var i brug i Irland.

Han afviser, at det er en skuffelse, at stenene indeholdt så relativt banale budskaber. 

– Det kunne jo have været gokke-mærker, som den svenske forsker Sverre Lidenham har foreslået. Lidt som dem, H. C. Andersen satte i margen i sin dagbog. Men det er ikke tilfældet. Og selvom disse tekster måske ikke redder verden, så har det været alle årene værd at give disse sten stemme igen. Nu kan jeg endelig på pension, siger han.

Professoren er indstillet til en Ig Nobelpris for sin epokegørende opdagelse.  

Foto: Papposilenos.