Overrasket historiker: Alt var faktisk bedre i gamle dage 4.83/5 (18)

Syddansk Universitets store GOD-projekt fejer nostalgien af bordet og konkluderer, at alt virkeligt var bedre i gamle dage.

Alt var bedre i gamle dage. Ikke bare marginalt bedre, men markant bedre end i det 20. og 21. århundrede. Sådan konkluderer projektet Good Old Days (GOD), som er den hidtil største datadrevne, analyse af historiens overordnede kvalitet.

Professor i historie på Syddansk Universitet Sakura Furukiyokijidai leder GOD-projektet, som er støttet af Future-fonden og Statens Frie Forskningsråd. Hun siger til Satyren, at hun er meget overrasket over en så klar og entydig konklusion.

– Ja, det kommer fuldstændig bag på os. Så meget, at vi har kontrolleret vores data igen. Vi har gennemregnet samtlige modeller flere gange, og vi nu er helt sikre på, at forgangne tider rigtigt nok var lykkeligere tider, siger Sakura Furukiyokijidai.

– Vores arbejdshypotese var, at det ofte hørte udsagn, at alt var bedre i gamle dage, var et udtryk for nostalgisk tankegang, hvor fortiden opleves i bakspejlet gennem en lyserød sky, men den myte har GOD endegyldigt rammet en tyk pæl igennem, tilføjer hun.

Hvidere jul i gamle dage

Professoren forklarer til Satyren, at i GOD-projektet defineres gamle dage som tiden før det 20 og 21. århundrede og tager udgangspunkt i en række sociale, kulturelle og økonomiske parametre, som har relevans for nutidens mennesker.

– Hvis vi kigger på klimaet, så har vi gennem klimamodeller og indsigt i istider kunnet påvise, at det i gamle dage sneede meget mere, og hvid jul var langt mere udbredt end i de sidste godt hundrede år, påpeger Sakura Furukiyokijidai.

Også når det kommer til væbnede konflikter og forfølgelse af etniske og religiøse minoriteter viser projektets kvantitative data langt færre ofre i tiden før det 20. århundrede, ligesom masseødelæggelsesvåben ikke var et problem før 1945.

Hvad gælder migrationer og  integration er data ligeledes entydige, slår professor Furukiyokijidai fast. Hun fremhæver et særstudie af de demografiske forhold i Nord- og Sydamerika i det 17-19. århundrede.

– Den Nye Verden oplevede i den periode en uhørt stor migrationsbølge fra Afrika, men man formåede at intergrere alle migranter og sikre dem fuld beskæftigelse, siger Sakura Furukiyokijidai.

Ingen forsinkede tog

Hvad angår økonomi, administration, virksomhedsdrift og velfærd er fortiden langt at foretrække sammenlignet med i dag.

– Der var ingen ventelister i hospitalsvæsnet og ingen fejlslagne kræftbehandlingsgarantier. Trængsel på  motorvejen var ukendt. Det samme var forsinkede DSB-tog. Skattelovgivningen var langt mere gennemskuelig, og ingen betalte de eksorbitante skatter og afgifter, man betaler i dag, konstaterer historieprofessoren.

Hun forklarer, at det også var meget enklere at være fisker. Ingen bekymrede sig om kvoter og ophugningsordninger. Det var ligeledes meget lettere at være landmand i gamle dage, hvor alt var økologisk. Dengang skulle en landmænd ikke bekymre sig om pesticidforbud, vandmiljøplaner og hektarstøtte. De skulle blot dyrke jorden og af og til levere lidt arbejde til den lokale herremand.

Personligt er Sakura Furukiyokijidai ikke i tvivl om, at hun gerne selv ville leve dengang, hvis hun kunne, nu hvor de gode gamle dage er videnskabeligt bevist.

Resultaterne af projekt Good Old Days offentliggøres i tidsskriftet Science til efteråret.

Foto: Tim Green, Flickr.