Moses trodser afbrændingsforbud og får bøde 4.89/5 (18)

Hebræernes leder og lovgiver, Moses, får en betydelig bøde for at trodse afbrændingsforbuddet på Bornholm.

– Det er en alvorlig sigtelse. Når det er så knastørt som nu, så er åben ild i naturen virkelig en farlig ting.

Sådan siger vagtchef Rane Kofoed fra Bornholms Politi, efter politikredsen i går måtte rejse sigtelse mod isralitternes religiøse leder Moses, efter han blev taget i at have foranstaltet en brand midt i den intense tørke.

– Fyren blev taget på fersk gerning med en ukrudtsbrænder og nogle stentavler lige ved siden af en brændende busk. Han nægtede forholdet, men han talte usammenhængende og kaldte den brændende busk for en repræsentation af Gud selv, fortæller vagtchefen.

Han kalder situationen i den bornholmske natur for meget alvorlig og understreger, at det ikke er for sjov, at man har nedlagt afbrændingsforbud på solskinsøen midt i Østersøen.

– Det er simpelthen knastørt som i en ørken derude. Vi valgte derfor på stedet at udstede en bøde på 5.000 kroner til den sigtede og har samtidig vejledt ham i at køre ind til en vurdering hos Psykiatrisk Skadestue i Rønne, siger vagtchefen.

Angriber kunstværk

Alt tyder dog på, at Moses ikke valgte at køre til Rønne, for efter flere timers søgen lykkedes det Satyren at genfinde Hebræernes leder, der nu står uden for Gudhjem og kaster sten efter en statue af et sammensmeltet grise- og menneskedyr.

– Stop tilbedelsen af disse dyr. Først en guldkalv og nu dette, siger han, hvorefter han kaster en brosten mod statuen. Den misser dog sit mål, og med et kæmpebrag smadrer den i stedet et stort vindue ind til Bornholms Kunstmuseum.

– Alle er gudløse. Ingen tror på Guds lov og retfærdighed. Du skal komme hviledagen i hu, og du skal respektere din næste, siger han.

Han raser mod myndighedernes bøde.

– Det er bare papir. Guds straf venter dem. Når man straffer Gud med bøder, så er man ude på et vildspor. Det næste er vel, at de forbyder Sankt Hans, slutter han, mens lyden af sirener fra politibiler langsomt kommer nærmere.

– Ingen skal spærre mig inde. Om jeg så skal flakke om i dette ørkenlandskab i en menneskealder, så er det sikkert. De får mig ikke, siger han, og løber ud og gemmer sig i retning af Almindingen.

Illustration: DALL·E.