Bogdød rammer også biblioteket i Alexandria 4.9/5 (10)

Vasedekoration, gymnastik, udskænkning og borgerbetjening fortrænger litteraturen og lyrikken fra biblioteket i Alexandria. Bogelsker frygter gigantisk dannelsestab.

Færre skriftruller på hylderne og mindre lyrik og heksametre på biblioteket i Alexandria. Til gengæld kan du få et kursus i at dekorere rødfigursvaser. Du kan dyrke gymnastik. Og har du et mellemværende med øvrigheden, sidder embedsmænd og skrivere klar til at tage mod din henvendelse.

Sådan er virkeligheden på verdens største bibliotek i Alexandria i Egypten ved Nilens munding, men det er en udvikling, som den klassiske verdens bibliotekarer og bibliofile begræder.

En af dem er litteraturelskeren Ptolemaios Bibliophilos, som besøger biblioteket dagligt.

– Det er en skændsel. Det er en hån mod alle klassiske dannelsesidealer, at de skønne tekster og herlige dramaer må vige pladsen for pop og leflen for den almene hob, siger Ptolemaios Bibliophilos, til Satyren.

Han beskriver et bibliotek, hvor larm og uro har fortrængt fordybelse. Han føler sig overrendt af snakkende husmødre, som kommer for at male rødfigurvaser, og læsesalen er fuld af unge kalaha-gamere og drenge, som er der for at læse lektier, men hellere vil larme.

Dionysos smider Athene på porten

Det værste er ifølge Ptolemaios Bibliophilos, at biblioteksledelsen har fjernet hyldemeter med papyrusruller for at gøre plads til et udskænkningssted og borgerassistance, som de forfjamskede bibliotekarer også skal betjene.

Der er snart intet relevant tilbage på hylderne, mener han.

– Bevares, jeg kan låne kulørte bestsellere som Iliaden, Odysseen, Gilgamesh og Medea, som man kan købe i enhver skriftrullebod og i ventesalen i færgehavnen. Jeg kan låne mainstreamfilosoffer som Aristoteles og Platon, men hvor er den smalle litteratur og den nytænkende filosofi, spørger jeg. De er smidt ud for at give plads til udstedelse af borgerskabsbreve og udskænkning af krydret vin, vrænger han.

– Verden står over for et gigantisk dannelsestab, når Dionysos har smidt Athene på porten. Snart kan ingen kende forskel på en barbar fra Frygien og en dannet Hellener, tilføjer han fnysende.

Må følge med tiden

Direktør for biblioteket i Alexandria Konstantin Vivliothikários maner til besindighed. Han forklarer forandringerne med, at biblioteket møder nye krav og må følge med tiden.

– Vi lever ikke i faraonernes konservative tid eller i det klassiske Grækenland. Vi befinder os i hellenismens oplyste smeltedigel, hvor vi hele tiden udfordres af brugernes stigende forventninger til, hvad et bibliotek er. Skriftrullerens tid er forbi. Den moderne Hellener vil mere end læse, og jeg ser bibliotekets rolle som et kulturhus af tiden, som tilbyder oplevelser til andre end velbjærgede, midaldrende, filosofibenovede og symposionelskende græske mænd, siger Konstantin Vivliothikários.

Han afviser, at den smalle litteratur og lyrik er forsvundet.

– Vi har indgået en samarbejdsaftale med andre biblioteker omkring Middelhavet og i Den Nære Orient. Vi har en lånegaranti. Den betyder, at vi inden for 12 måneder kan fremskaffe ethvert værk på græsk, fønikisk eller mesopotamisk.

Den garanti fungerer ikke, sukker Ptolemaios Bibliophilos. Han oplever konstant, at de andre bibliotekers skriftruller er udlånt eller bortkommet, og dem han modtager er så slidte og lasede, at de er ulæselige.

Foto: Mary Harrsch, Flickr.