Identifikationen af Ravnuge-Tues runeteknik på Haraldstenen i Jelling får Hedebys thegn til at sigte ham i den bølge af uterlige runetekster, som har ramt riget. Dronning Thyra fyrer nu sin hofrunerister.
– Mine damer og herrer. Vi har ham!
Sådan indledte Hedebys thegn og øvrighedsmand Ulf Thegn et hasteindkaldt doorstep foran fogedgården i Hedeby. Årsagen til pressemødet er et gennembrud i sagen om flere utilbørlige og uterlige runesten, der på det seneste har hjemsøgt Danernes rige og bragt rigets sikkerhed i fare.
Det er Nationalmuseets 3D-scanninger af runerne på den store Jellingsten, der har identificeret Ravnunge-Tue som runeristeren bag de uterlige runesten.
– Nationalmuseet har stillet deres scanninger til rådighed, og mine hirdsmænd har med stor sikkerhed kunnet udpege Ravnunge-Tue som ophavsmanden til de uartige stentekster, sagde Ulf Thegn til den fremmødte internationale presse.
Sakserkongen lugter som gæret pindsvin
Ravnunge-Tue har ifølge thegnen i nattens mulm og mørke spontant rejst sine runesten i Hedeby og omegn. Hver gang thegens mænd har fjernet en sten, er en ny kort efter dukket op. De bærer tekster som: ”Ulf Thegn er Lokes hæmoride med hat”; ”De kristne knepper geder med asparges” og ”Sakserkongen Otto lugter som et gæret pindsvin”.
– Jeg er en overbærende mand. Jeg lever med de svinske fornærmelser, og de kristne vender blot den anden kind til. Men Ravnunge-Tue bringer rigets sikkerhed i fare, når han provokerer ærkebiskoppen af Bremen og tirrer sakserkongen Otto. Lige nu pønser Sakser-Otto på et korstog. Han mangler bare et påskud, siger thegnen til Satyren.
Han efterlyser nu Ravnugne-Tue for at lade ham dømme på tinge.
Satyren finder Ravnunge-Tue et sted hemmeligt sted uden for Hedeby, hvor han er i færd med at hugge en indskrift. Det er en sviner til den kendte vikingekunstner Jimfur Vildlyng: “Han er en tatoveret grødgnasker af en særkbærende vikingetøz”, lyder fornærmelsen.
Runehuggeren trækker på skuldrene. Han betegner sig selv som rebelsk koncept-ordkunster og en vikingetidens Uwe Max Jensen. Han påberåber sig sin ristefrihed.
– Jeg må riste lige præcis, hvad jeg vil. Ingen øvrighed kan fjerne mine værker eller tvinge min mejsel til tavshed, siger Ravnunge-Tue.
Thyra fyrer Ravnunge-Tue
Han fortæller selvsikkert, at hverken thegnen eller Kong Gorm tør røre ham.
– Jeg er Dronning Thyras hofrunerister. Jeg nyder hendes gunst. Alle ved jo godt, hvem der har bukserne på i det ægteskab, griner Ravnunge-Tue.
Men det skal den rebelske runerister dog ikke regne med. Under Satyrens audiens i Jelling tager en iskold dronning skarpt afstand fra sin runemesters udgydelser.
– Jeg kan som Danernes bod ikke leve med en så uanstændig hofrister, vel lille Gormse-mand? Fyr ham!, siger Thyra og prikker sin slumrende husbond i siden.
– Han er fyret, snøvler en lettere omtumlet konge.
Den nyhed glæder Hedebys thegn. Han lover, at Ravnunge-Tue snart vil opleve et ravnemåltid som del af buffeten.
Mashup: Den Magelige Magister.
Be the first to comment on "Nationalmuseets runescanninger knytter Ravnunge-Tue til uterlige runesten"