Danskerne får pligt til at aflevere deres dagbøger, som fremover skal føres digitalt, til Rigsarkivet. Samtidig indføres dagbogspligt for udvalgte danske borgere.
”Kære dagbog”. Med disse indledende ord har hudløst ærlige danskere på daglig basis i århundreder betroet dagbogen deres inderste og mest intime tanker og betragtninger over livets store og små tildragelser.
Den information vil Rigsarkivet gerne have adgang til. Derfor indfører arkivet nu afleveringspligt af dagbøger, forklarer chefarkivar Henriette Snagefro til Satyren.
– Dagbøger er en guldgrube af information. De fortæller, hvad der rør sig blandt danskerne lige her og nu og til enhver tid. De tegner et billede af tiden og epokerne set fra et personligt perspektiv. Det gør dagbøger til en vigtig historisk kilde, der fungerer som en modvægt til det, der står i de officielle optegnelser og arkivalier, siger Henriette Snagefro.
Informationerne er for vigtige til at gå tabt i for eksempel en flytning, eller når et menneske dør. Derfor skal dagbogsnotater af enhver art bevares for eftertiden, og fremover skal alle dagbogsskrivende danskere aflevere en kopi af deres dagbøger til Rigsarkivet, forklarer hun.
Rigsarkivet skeler til Stasi
På spørgsmålet om Rigsarkivet, med adgang til danskernes patientoplysninger, personregistret og senest al kommunikation fra skoleportalen Aula, ikke allerede har snablen langt nede i danskernes mest private oplysninger, ryster Henriette Snagefro på hovedet og svarer nej.
– Der er en meget stor forskel på, hvad kilderne udtrykker. Langt det meste på Aula er ligegyldige og endeløse skænderier mellem forældre og brok over skolen og lærerne, mens man i en dagbog har paraderne nede og er helt ærlig. Derfor supplerer kilderne hinanden perfekt, fortæller Henriette Snagefro.
Hun tilføjer, at man i Tyskland har en meget detaljeret indsigt i borgernes liv i det tidligere DDR takket være den østtyske sikkerhedstjeneste Stasis detaljerede indsamling af oplysninger om borgerne. En sådan fornem detaljeringsgrad kan i et åbent samfund kun opnås ved afleveringspligt af dagbøger.
Udvikler nyt It-system
Henriette Snagefro er klar over, at nogle dagbogsskrivere ikke vil dele det, de betror papiret i fortrolighed med nogen, når man ser bort fra irriterende søskende og nysgerrige partnere.
Den situation har Rigsarkivet taget højde for. Fremover bliver dagbogsskrivning til et borgerligt ombud med tilhørende sanddruelighedspligt, som byder dem at være ærlige. Folk, som allerede skriver dagbog, forpligtes til at fortsætte. Derudover udvælger Danmarks Statistik 200.000 tilfældige danskere repræsentative for social og geografisk spredning, som får pligt til at føre dagbog.
Den skal føres digitalt, og der er en løsning på vej, lyder det fra Henriette Snagefro.
– Et konsortium bestående af it-udviklerne bag Vurderingsstyrelsens nye ejendomsvurderingssystem og Ansaldo Breda (virksomheden bag IC4-togene, red.) har vundet entreprisen på at udvikle ”MyDiary”. Det er et hyperkomplekst it-system, som kan sortere og kategorisere de mange dagbogsindføringer, siger chefarkivar Snagefro.
Hun oplyser, at it-systemet vil koste 200 millioner kroner og kan tages i brug allerede med udgangen af 2025.
Foto: Pexels.
Be the first to comment on "Rigsarkivet indfører tvangsaflevering af dagbøger"