Stenaldermand i chok: Platon stjal mit hulebillede 4.64/5 (11)

Filosoffen Platon beskyldes for at plagiere stenaldermands visualisering af erkendelsens begrænsninger og virkelighedens væsen. Platon nægter og påkalder sig pligten.

– Vi sad i hulen, min kammerat Bævertand og jeg. Vi havde ædt godt og lå der og stangede tænder, mens vi betragtede de malede dyr på hulevæggen. I bålets flakkende skær så det ud som om, de hoppende og dansende løb hen over væggene.

– Da var det, jeg fik den ide, at de så så levende ud, at man kunne tro, de var virkelige.

Det fortæller stenaldermanden Ugleøje til Satyrens hulereporter, og fortsætter:

– Det slog mig, at hvis vi nu aldrig havde set dyrene i virkeligheden, men kun skyggerne på hulevæggen, så ville vi tro, at de malede dyr var virkelige. Vi ville være uvidende om ikke alene de virkelige dyrs, men hele verdens sande eksistens.

Næsehornet i hulen

Han fortalte det til Bævertand, som havde set mistroisk på ham og sagt, at da han var ude for at skide før aftensmaden, havde en flok vildheste nær væltet ham omkuld. Derfor var det noget sludder, at dyrene kun fandtes som afbildninger på en væg.

Forgæves forsøgte Ugleøje at forklare Bævertand sammenhængen i hans tankeeksperiment.

– Han fattede ikke en hængende hyænehale af, hvad min lignelse havde af konsekvenser for vores virkelighedsopfattelse. Er den verden vi oplever også en skyggeverden? Kan vi overhovedet erkende verden, som den virkelig er, spørger han.

Diskussionen udviklede sig og kom ud af kontrol, da Ugleøje ikke ville afvise, at der var et uldhåret næsehorn tilstede i hulen.

– Bævertand fes rundt for at finde næsehornet, og hver gang han benægtede dets tilstedeværelse, sagde jeg, at det kunne stå lige bag ham, lyder det fra stenaldertænkeren.

Til sidst fik vennen nok. Han sagde, at der måtte være en kant. Så stak han Ugleøje en på tuden. Siden blev deres venskab aldrig det samme igen.

Platon plagierer

Ugleøje blev efterfølgende kendt som Mammutsteppens første filosof. Han blev berømmet for sin tilstandsfilosofi, som han gjorde forståelig gennem et tankeeksperiment om, at bjerglossen, som var gået  i fælden, både var levende og død på samme tid.

Hans ry var uanfægtet i 30.000 år, indtil han opdagede, at en græsk elitefilosof havde plagieret  hans huleallegori. Satyrens kilder i det græske filosofiske miljø, afslører, at det er atheneren Platon, som er den filosofiske tyv.

Stenaldermanden er chokeret og målløs over Platons tyveri, men grækeren afviser over for Satyren at have forbrudt sig mod såvel fysiske og sfæriske som etiske love.

– Undskyld mig, men det er min pligt. Det lykkedes os grækere at undslippe hulen, og jeg er forpligtet til at vende tilbage og oplyse de uoplyste huleboere, som jo i sagens natur ikke tror en skid af, hvad jeg fortæller dem. Det ændrer en primitiv hulemands banale strøtanker ikke på, siger en tydeligt beruset Platon, som afbryder interviewet for at vende tilbage til sit højrøstede symposion.

Ugleøje har anmeldt plagiatet til Udvalget Vedrørende Filosofisk Uredelighed. De fremfører argumenter for og imod og forventes at træffe en afgørelse inden Kristi fødsel.

Foto: Pxhere.