Stenaldermennesker forgiftet af rådne østers fra beredskabslager 3.71/5 (7)

Fordærvede østers sender den nordjyske jæger-samler befolkning til tælling. De fulgte Beredskabsstyrelsens anbefalinger om at lagre mad til krisesituationer.

Stanken af ådsel er ubeskrivelig. Den ildelugtende hørm hænger over en gigantisk dynge rådnende østers, som lækker grønlige, flydende substanser. En tyk sværm af spyfluer summer over de afsjælede bløddyr.

Iført en ABC-heldragt med iltforsyning taler Satyrens udsendte med ertebøllejægeren Hjortehov. Hans ansigt lyser gustengult, og han taler anstrengt på grund af voldsomme mavekramper.

– Vi gjorde jo bare som Beredskabsstyrelsen anbefalede. Vi udviste samfundssind og skabte et lager af mad i tilfælde af en krisesituation eller en katastrofe sætter ind, siger en hostende Hjortehov.

Han forklarer, at stammen af hensyn til distributionen samlede nogle hundredtusind østers i et stort fælleslager nær Ertebølle ved Limfjorden. På den måde var maden let tilgængelig for alle.

Desuden sikrede de sig rigeligt med brænde, fyrsvampe, flintøkser, skrabere, pile og birkebarksbeg.

Østers minder om konserves

Hjortehov fortæller, mens han krymper sig i smerte, at det er umuligt at finde fødevarer i naturen, som dem forsvarsminister Troels Lund Poulsen og Beredskabsstyrelsen anbefaler.

– Ingen af os havde nogen anelse om, hvad ris, spaghetti og flåede tomater er for noget. Vi kender intet til hverken gasgrill eller spritapparater. Vi lever i jægerstenalderen og er ikke preppere af natur. Vi er mere til at jage, fiske og samle til dagen og vejen, siger en lidende Hjortehov og fortsætter:

– Da vi fik bekrevet, hvad konserves er for noget, syntes vi i stammerådet, at  det mindede meget om østers. Alle i stammen hader at sulte. Derfor valgte vi at samle østers til vores fælles beredskabslager i tilpas store mængder.

At stammen nogensinde skulle ende i en situation, hvor østersdyngen kom i brug, havde ingen forudset. Et voldsomt uvejr rasede i flere dage over fjorden. Bølgerne væltede deres fiskegærder og ødelagde deres ruser, så fiskeriet gik i stå.

Derfor besluttede de at tage hul på skaldyngen, selvom den stank forfærdeligt.

– Vi skulle aldrig have gjort det, men vi stolede på, forsikringerne om, at mad forseglet i tætte beholdere var sikkert at spise,  lyder det pinefuldt fra Hjortehov.

Han undskylder sig og løber om bag nærmeste busk.

Beredskabsstyrelsen roser

Til lyden af Hjortehovs spyende opkast og vanddig sprøjtende afføring blandet med voldsom tarmluft ringer Satyrens udsendte til Beredskabsstyrelsens historiske beredskabsenhed for at høre om betimeligheden i, at forhistoriske befolkninger skal oprette lagre af mad og fornødenheder.

Operativ direktør Hanne Hoarding roser stenalderjægernes initiativ.

– Det er smukt at se, hvordan historien tager vores opfordringer til befolkningen langt mere alvorligt end nutidens forkælede og kriseubevidste danskere, der straks flæber på de sociale medier, siger  Hanne Hoarding.

Hun mener ikke, at stenalderjægerne skal bekymre sig om de rådne østers.

– De er naturfolk. De er hårdføre og vant til at æde lidt af hvert. Det kan nutidens danskere med hang til ultraforarbejdede fødevarer sgu lære noget af, siger hun.

Hjortehov er frisk til at tale igen. Satyrens udsendte lukker sin taske op. Den er fyldt med Jakabov og forloren skildpadde på dåse. Hun åbner et par dåser. Hjortehov snuser til indholdet, og hans ansigt fortrækkes i en hæslig grimasse.

Han kigger med foragt på dåserne, inden han kaster dem bort. Så løber han hen til skaldyngen og guffer løs af de fordærvede østers.

Foto: Steinar Myhr, NTB Scanpix.