Repræsentanter for danske stenalderfolk slår sig ned foran Christiansborg og indleder en aktion for retten til igen at blive glemt i Danmark.
– I mange år har det været sådan, at alle har været ligeglade med os stenalderfolk. Men det er slut. Den, der lever stille, lever godt, og det er gået fløjten nu, og her må vi sætte foden ned.
Sådan lyder det fra stenaldermanden Arno, der sammen med kollegaen Bero protesterer foran Christiansborg. Her har de slået lejr. Den ene i et skindtelt og den anden i et hurtigt opført midtsulehus.
Satyren møder de to repræsentanter for henholdsvis tragtbærerkulturen og ertebøllekulturen. De er tatoverede med henholdsvis en ørn og en bjørn og står iklædt deres primitive skindtøj og ryster i morgenkulden. Christiansborgs vagter har nægtet de to mænd at tænde bål så tæt på Christiansborgs mure, og i stedet må de slå kuskeslag for at udstå kulden på Københavns stenbro.
Snager i privatlivet
De to mænd er dog optændt af den indre ild, og vreden mod vores nutidige samfund er stor.
– Folk snager mere og mere i vores liv. Der er lavet museer kun om os, og Moesgaard Museum har åbnet en udstilling alene om os stenalderbønder. Vi er endda det seneste år kommet flere gange i TV2-nyhederne. De har aldrig før villet røre os med en ildtang, men pludselig er vi blevet interessante. Må jeg spørge hvorfor, det pludseligt er interessant, at arkæologer har udgravet min fætters kælder på Falster, siger Bero konspiratorisk, og knytter hånden truende mod News-helikopteren, der flyver over Slotsholmen i samme øjeblik.
Arno mener, at der er tale om særdeles ubehagelig opmærksomhed.
– De roder i vores skrald, og bygger næsten alt deres viden på det, de finder i køkkenmøddingerne. Tænk hvis nogen stod og rodede din skraldespand igennem for at afsløre, hvem du er som menneske, hvad du mener, og hvad du står for, siger han og slår ud med hænderne, siger han.
– Det er ligesom at være udsat for en langvarig politiefterforskning, når alle efterladenskaber registreres, og genetikere endda trækker vores DNA ud af en klump gennemtygget birkebarksbeg. Så lærer man altså at hælde ekstra sovs ud over alle breve, og placere mystiske døde dyr og mærkelige symboler i skraldet, lyder det fra Arno.
Lad stenalderfolk være
De to stenaldermænd mener, at deres situation er helt anderledes end vikingernes. Dette folk dækkes nemlig nuanceret og vidensbaseret overalt. De fremstilles i lækkert tøj og med tatoveringer, og det handler ofte især om vikingernes ønsker, drømme og religion, mener de to.
– Hvis man kunne tilføje den slags nuancer, så kunne det måske gå. Indtil da vil jeg bede folk lade os være i fred, siger Arno.
Han lægger truende en pil på sin bue, mens Bero hæver sin stridsøkse. Det får Satyrens udsendte til at flygte ned i nærmeste metro-station, og Christiansborgvagterne til at gribe deres walkies.
Illustration: CHAT_GPT – Dall-E3.
Be the first to comment on "Stenalderfolk er trætte af rampelyset: – Vi vil glemmes igen"