Delstaten Burgundiet i Frankrig kræver nu store skatte og kulturgenstande tilbage fra Bornholm. Det er deres arv og skal flyttes til Frankrig.
Bodilsker-skatten, Gamleborg i Almindingen, guldfundene fra Sorte Muld og ikke mindst alle rundkirkerne.
Det er blandt de krav, som Burgundiet nu officielt har rejst over for Bornholms Regionskommune i en spektakulær arvesag. Kravene kommer, efter at det står klart, at den franske delstat er grundlagt af tidligere bornholmere.
Dermed træder et særligt fransk arvesystem i kraft, der betyder, at endog særdeles gamle arvekrav er retsgyldige.
– Vi kræver bare vores arv udleveret. Det er alt andet lige på tide, siger burgundernes leder, Bertheau Bertorv, til Satyren.
Stammer fra Bornholm
Det har længe været kendt, at Burgundiet blev grundlagt af den germanske stamme, burgunderne. De var oprindeligt en østgermansk stamme, som omkring det 5. århundrede e.v.t. bevægede sig mod det vestlige Europa.
Faktisk fortæller folket selv i skriftlige kilder, at de stammer fra øen i Østersøen, hvad ny forskning da også bekræfter.
Angiveligt var det ikke det tvivlsomme vejr i Østersøregionen, der sendte stammen på flugt, men et arveopgør, og dermed kan franskmændene hævde, at det nye krav netop blot er en fortsættelse af den gamle sag.
I år 406 e.v.t. krydsede folket Rhinen, og efter flere konflikter og flytninger blev de i 443 e.v.t. bosat af det vestromerske imperium i området omkring Worms i det nuværende Tyskland. Senere flyttede de til regionen Savoie og det vestlige Schweiz. De etablerede et kongerige i området, som strakte sig over dele af det nuværende østlige Frankrig, Schweiz og Italien.
Bornholm i øget beredskab
Selvom Burgundiet ikke længere selv råder over hærstyrker, så er retskravet dog gyldigt efter fransk lov. Derfor tager man heller ingen chancer på Bornholm, hvor Almegårds Kaserne nu er blevet sat i alarmberedskab.
– Vi er vant til truslen fra Rusland og bølge efter bølge af lykkeberusede efterskoleelever på flugt hjemmefra, men Fremmedlegionen er en alvorlig trussel. De kan få Nexø, det vil løse mange problemer, siger Bornholms Kommunes regionsborgmester, Jacob Trøst, da Satyren fanger ham mellem to krisemøder tidligt onsdag morgen.
Bertheau Bertorv forklarer til Satyren, at det er meningen at bruge de bornholmske skatte og bygninger til at opbevare fransk vin og afdøde Kristus-mødre i al fremtid. De bornholmske bygninger skal arrangeres i et stort kors i Bourgondiets landskab.
Foto: Papposilenos.
Be the first to comment on "Franskmænd kræver guld og rundkirker tilbage fra Bornholm"